AmagersHistorie

V. DRAGØR SOM SELVSTÆNDIG KOMMUNE

i. Livs- og Erhvervsforhold.

Omraade og Beboelse.

—

Befolkningen.

—

De to Gaarde.

—

Skibsfart.

—

Lodseri.

—

Indrullering

—

Haandværk.

—

Vævning og Blegeri.

—

Fiskeri.

—

Jordbrug og Kohold.

—

Handel.

—

Den engelske Krig.

—

Kapertiden.

—

Gamle og

Ny Kro.

—

Forlystelser, Foreningslivet.

—

Samfærdsel med

Hovedstaden.

r a g ø r s

Omraade

var fra gammel Tid indskrænket til en

Kile langs Stranden; det strakte sig omtrent fra »Batte

riet« i Syd til Blushøjen, og fra denne mod Nordøst til den

nordlige Ende af »Samsengene«. Disse Enge, ca. 40 Tdr. Ld.,

hørte dog under de to Bøndergaarde, saa selve Byens Areal

var kun ca. 30 Tdr. Ld. løvrigt havde Byen Græsningsret til

20 Høveder paa Fælleden; men denne Ret tilkendtes senere

de to Gaarde. Ved Fælledens Udskiftning blev der, mærkeligt

nok, ikke tillagt Dragør nogen Andel af Fælleden, fordi de to

Gaarde var slaaet i Hartkorn med Hollænderbyen og havde

deres Rettigheder derunder. Dragør Kommune købte derfor

1810 ca. 200 Tdr. Ld. at Hollændernes Fælled til Græsning og

Blegepladser, saa Byen har nu 270 Tdr. Ld. med i3 1/2Td. Hartk.,

hvoraf de 2 Tdr. paa Samsengene indtil 1844 var matrikuleret

under Hollænderbyen.

Dragørs

Beboelse

var endnu indtil Svenskekrigen meget pri

mitiv. Men Svenskerne fik dog ikke Tid til at stikke denne

By i Brand, saaledes som det var Tilfældet med de andre Byer

(undtagen Sundbyerne), da de i Hast maatte flygte ombord i

deres Skibe. Det ses da ogsaa umiddelbart efter Krigen, at der

foruden de to Gaarde og Kroer stod 40 »Hytter«, som be-

boedes mest af Fiskere. 1677 havde Byen endnu kun 53 Huse