Previous Page  261 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 261 / 403 Next Page
Page Background

257

Lodseri

har gennem 2—300 Aar været et vigtigt Erhverv

for Dragør. De fastboende Fiskere paatog sig først som »be­

kendte« Mænd at lodse fremmede Skibe gennem Drogdens og

Sundets vanskelige Farvand. Fra 1648, 8. Marts, indtraadte

Lodsning som priviligeret Erhverv, idet Kongen da gav Be­

villing til 6 Mænd paa Dragør »for deris tienste med Vores

Floede og Orlog Skibe at ledsage igiennem Renden imellem

Amager Land og Saltholmen at maae nyde aarligen saa meget

til Løn, som een af Voris Styrmænd paa Voris Orlogsskibe

maanetligen nyder, som dennem af Voris Zahlkammer rigtigen

skal betalis og begynde fra N y t A a r s Dag« . . . V) De fik

derefter udbetalt hver 14 Rdlr. aarlig til Jul, og fra 1691 blev

Betalingen forhøjet til ialt 142 Rdlr. (ca. 24 Rdlr. til hver),

der udbetales ved Amtstuen. Ved Siden af denne Gage som

»kongelige Lodser« havde de naturligvis Indtægten af private

Skibe, som de lodsede gennem Sundet.

Det ses ikke, hvornaar Antallet af Lodserne derefter blev

forhøjet. Men det skete formentlig 1731, thi før 1740 var Tal­

let fordoblet til 12, og 1740 fandt atter en Udvidelse Sted,

idet Kongen gav Ordre til Stiftsamtmanden — til større Tryg­

hed for de Søfarende — at lade indrullere endnu 12 unge

Mænd paa Dragør til Indøvelse i Lodstjenesten »for i Tiden

at succedere de 12 i vor Sold staaende Dragøe Lodser«2).

Allerede 1744 avancerede de 6 af disse til Fastlodser, som

skulde »hver nyde mod 63 Rdlr.«, medens de andre 6 skulde

blive staaende som Reservelodser med deres hidtil havte Gage.

Først paa den Tid synes truffet en Ordning m. H. t. L o d s ­

di s t r i kt e t . 1744, 9- Maj, gaves et kgl. Reskript, hvorefter

Dragørlodserne skulde beholde deres tidligere Privilegier, bl. a.

til at lodse gennem Sundet sydfra, hvorimod Lodserne fra

Helsingør sydpaa kun maatte gaa til no r d r e T ø n d e 3).

Dragørlodserne skulde her holde det krydsende for at mod­

tage Skibene til Østersøen, og de skulde stadig holde en Mand

parat i København til at modtage Skib, som ønskede Lods

sydpaa. Medens Dragørlodserne, som det ses, sorterede under

Amtmanden, skulde Helsingørslodserne forblive under Admi*) 2. D el, pag. 217.

3) Sæl. Tegn. 71, 683.

3) Bilag X II.

17

*