Previous Page  267 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 267 / 403 Next Page
Page Background

I

hvis Mænd var indrullerede, blev frikendte; kun én, som var

gift med en Skomager, maatte betale 4 Rdlr i Bøde. — Med

Næringsloven af 1857 indtraadte som bekendt fuld Nærings­

frihed ogsaa paa dette Omraade. Spørger vi nu hvilket An t a l

Væv e , der brugtes i Byen, ses det, at der 1743 fandtes mindst

150. Omkring 1830 brugtes en Væv i omtrent hvert Hus,

altsaa paa det nærmeste 300. Endnu 1870 fandtes 270 Væve,

hvoraf 21 brugtes til uldent Stof, 53 til Bomuldstøj, 170 til

Linned og 26 til andre Tøjer. Produktet solgtes dels under-

haanden til Forbrugere, dels til københavnske Handlende. I

1880erne indbragte dette Erhverv 60—70,000 Kr. aarligt til

Byen. 1890 brugtes endnu 112 Væve. I 1830erne byggedes

et større Væveri ovenfor Byen af Fabrikør St ahl . Det maatte

imidlertid snart nedlægges. I 1889 købtes og udvidedes af

Grosserer J. C hr. C h r i s t e n s e n det en Del Aar tidligere af

Thøgersen & Søn anlagte Linnedvæveri paa Store Magleby

Grund; det indrettedes til Jaquar-Væveri og dreves fabrikmæs­

sigt. Det omfattede 80 Væve og beskæftigede straks ca. 150

Kvinder, for hvem Hjemmevæveriet daarligt kunde betale sig

mere. Vævehaandværket er nu for Dragør kun et Minde om

en svunden Tid.

Blegeri

har ogsaa gennem lange Tider været en Indtægts­

kilde for Byen. De flade Strandenge og Søvandet afgav gode

Betingelser herfor; men da Hollænderne ejede Jorden, maatte

man affinde sig med dem indtil Byen købte sine Blegepladser

1810. Her ligger Tusinder af Stykker Hvidevarer hele Som­

meren, som Hovedstadens Lagere sender ud til Blegning.

1870 levede 12 Familier af denne Beskæftigelse; nu er der

dog næppe mere end 8 Blegere, men flere af disse har Med­

hjælp til Arbejdet.

Fiskeri

var fra gammel Tid et mer eller mindre lønnende

Erhverv for Størstedelen af Dragørs Befolkning indtil Skibs­

farten efterhaanden fangede dens hele Livsinteresse. Og naar

Dragørboerne holdt op at fiske, var der fremmede Hænder

nok til at tage fat. De fremmede benyttede saa Dragør Havn

som »Leje«, og det er derfor umuligt at se, hvad der kom

Dragørfiskere og hvad der kom de fremmede til Gode. Af

Havnens Regnskab ses, at der omkring 1730 har været en ret

263