I
hvis Mænd var indrullerede, blev frikendte; kun én, som var
gift med en Skomager, maatte betale 4 Rdlr i Bøde. — Med
Næringsloven af 1857 indtraadte som bekendt fuld Nærings
frihed ogsaa paa dette Omraade. Spørger vi nu hvilket An t a l
Væv e , der brugtes i Byen, ses det, at der 1743 fandtes mindst
150. Omkring 1830 brugtes en Væv i omtrent hvert Hus,
altsaa paa det nærmeste 300. Endnu 1870 fandtes 270 Væve,
hvoraf 21 brugtes til uldent Stof, 53 til Bomuldstøj, 170 til
Linned og 26 til andre Tøjer. Produktet solgtes dels under-
haanden til Forbrugere, dels til københavnske Handlende. I
1880erne indbragte dette Erhverv 60—70,000 Kr. aarligt til
Byen. 1890 brugtes endnu 112 Væve. I 1830erne byggedes
et større Væveri ovenfor Byen af Fabrikør St ahl . Det maatte
imidlertid snart nedlægges. I 1889 købtes og udvidedes af
Grosserer J. C hr. C h r i s t e n s e n det en Del Aar tidligere af
Thøgersen & Søn anlagte Linnedvæveri paa Store Magleby
Grund; det indrettedes til Jaquar-Væveri og dreves fabrikmæs
sigt. Det omfattede 80 Væve og beskæftigede straks ca. 150
Kvinder, for hvem Hjemmevæveriet daarligt kunde betale sig
mere. Vævehaandværket er nu for Dragør kun et Minde om
en svunden Tid.
Blegeri
har ogsaa gennem lange Tider været en Indtægts
kilde for Byen. De flade Strandenge og Søvandet afgav gode
Betingelser herfor; men da Hollænderne ejede Jorden, maatte
man affinde sig med dem indtil Byen købte sine Blegepladser
1810. Her ligger Tusinder af Stykker Hvidevarer hele Som
meren, som Hovedstadens Lagere sender ud til Blegning.
1870 levede 12 Familier af denne Beskæftigelse; nu er der
dog næppe mere end 8 Blegere, men flere af disse har Med
hjælp til Arbejdet.
Fiskeri
var fra gammel Tid et mer eller mindre lønnende
Erhverv for Størstedelen af Dragørs Befolkning indtil Skibs
farten efterhaanden fangede dens hele Livsinteresse. Og naar
Dragørboerne holdt op at fiske, var der fremmede Hænder
nok til at tage fat. De fremmede benyttede saa Dragør Havn
som »Leje«, og det er derfor umuligt at se, hvad der kom
Dragørfiskere og hvad der kom de fremmede til Gode. Af
Havnens Regnskab ses, at der omkring 1730 har været en ret
263