Previous Page  272 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 272 / 403 Next Page
Page Background

268

danske eller svenske Baade, og at ingen Brevveksling førtes

med Englændernes Flaade ved Hjælp af Skippere eller Rej­

sende,

I 6 Aar var Tilstanden usikker, og det 7. Aar brød Krigen

atter ud, endnu mere voldsom. I Høsten 1807 mødte igen

den engelske Flaade foran København. Dens Tilsynekomst

satte en saadan Skræk i Beboerne, at de i Mængde flygtede

fra Staden. Mange ældre Folk, Kvinder og Børn søgte ud paa

Amager, hvor de troede sig mere sikre overfor Fjendens Kug­

ler. Vogne fra Staden sendtes her ud for at hente Forsyning

af Levnedsmidler. De tog Kvæg og Sædhovene paa Marken og

gav som Betaling en Seddel fra Amtstuen. Sæden blev. kastet

ind i Proviantgaarden eller det kgl. Magasin, og da Bønderne

igen fik Ordre til at hente den, var den raadden og ødelagt.

Blokeringen af Staden strakte sig dog ikke til Amagersiden.

Kun Øens Adgang til Saltholmen blev spærret, og Bønderne

turde neppe slippe deres Kvæg paa Fælleden af Frygt for fjendt­

lig Landgang for at hente det. Under den engelske Flaades

Manøvrering i Sundet kom et af dens Linieskibe, »Mars«, som

var paa 60 Kanoner, paa Grund paa Saltholmsflakket og blev

stukket i Brand. Dragør havde stadig Besøg af Blokerings­

flotillen, som søgte at spærre al Sejlads i Sundet og al T il­

førsel til Staden fra Søsiden. Men da det ikke vilde lykkes

derved at tvinge Hovedstaden til at udlevere vor — den dansk­

norske — Flaade, tog Fjenden den 0111 Efteraaret med Magt

og førte den bort.

Under Blokaden benyttede Hæren Lejligheden til at sætte

Amager i Forsvarstilstand. 600 Ryttere og 1000 Mand Fod­

folk, foruden Kystmilitsen, der omfattede 2—300 Mand, var

lagt herud. Der anlagdes flere smaa Batterier paa Øens Øst­

side, saaledes to ved Sundbyerne, to ved Kastrupværk, et ved

Maglebylillevejen, to nord og et syd for Dragør. De var ar­

merede med 66 større og mindre Kanoner. Ved Kastrup sta­

tioneredes en Stykpram, og i Dragør Havn laa 6 Kanonbaade

til at holde Vagt og Udkik efter Fjenden. Kommandørkaptajn

F. C. Fi sker , der var udnævnt til Højstkommanderende over

»Amagers Nationalarmé og Kystmilitse«, boede paa Dragør.

Hans Næstkommanderende var Strandrideren paa Dragør, Ma­

jor Mol drup. Til denne »Nationalarmé« sluttede sig mange