268
danske eller svenske Baade, og at ingen Brevveksling førtes
med Englændernes Flaade ved Hjælp af Skippere eller Rej
sende,
I 6 Aar var Tilstanden usikker, og det 7. Aar brød Krigen
atter ud, endnu mere voldsom. I Høsten 1807 mødte igen
den engelske Flaade foran København. Dens Tilsynekomst
satte en saadan Skræk i Beboerne, at de i Mængde flygtede
fra Staden. Mange ældre Folk, Kvinder og Børn søgte ud paa
Amager, hvor de troede sig mere sikre overfor Fjendens Kug
ler. Vogne fra Staden sendtes her ud for at hente Forsyning
af Levnedsmidler. De tog Kvæg og Sædhovene paa Marken og
gav som Betaling en Seddel fra Amtstuen. Sæden blev. kastet
ind i Proviantgaarden eller det kgl. Magasin, og da Bønderne
igen fik Ordre til at hente den, var den raadden og ødelagt.
Blokeringen af Staden strakte sig dog ikke til Amagersiden.
Kun Øens Adgang til Saltholmen blev spærret, og Bønderne
turde neppe slippe deres Kvæg paa Fælleden af Frygt for fjendt
lig Landgang for at hente det. Under den engelske Flaades
Manøvrering i Sundet kom et af dens Linieskibe, »Mars«, som
var paa 60 Kanoner, paa Grund paa Saltholmsflakket og blev
stukket i Brand. Dragør havde stadig Besøg af Blokerings
flotillen, som søgte at spærre al Sejlads i Sundet og al T il
førsel til Staden fra Søsiden. Men da det ikke vilde lykkes
derved at tvinge Hovedstaden til at udlevere vor — den dansk
norske — Flaade, tog Fjenden den 0111 Efteraaret med Magt
og førte den bort.
Under Blokaden benyttede Hæren Lejligheden til at sætte
Amager i Forsvarstilstand. 600 Ryttere og 1000 Mand Fod
folk, foruden Kystmilitsen, der omfattede 2—300 Mand, var
lagt herud. Der anlagdes flere smaa Batterier paa Øens Øst
side, saaledes to ved Sundbyerne, to ved Kastrupværk, et ved
Maglebylillevejen, to nord og et syd for Dragør. De var ar
merede med 66 større og mindre Kanoner. Ved Kastrup sta
tioneredes en Stykpram, og i Dragør Havn laa 6 Kanonbaade
til at holde Vagt og Udkik efter Fjenden. Kommandørkaptajn
F. C. Fi sker , der var udnævnt til Højstkommanderende over
»Amagers Nationalarmé og Kystmilitse«, boede paa Dragør.
Hans Næstkommanderende var Strandrideren paa Dragør, Ma
jor Mol drup. Til denne »Nationalarmé« sluttede sig mange