274 / 403
270
Skibet mindre end et Riffelskud nær, vajede dets Flag atter, og
der haglede et Lag af »Skraa«, som var ganske ødelæggende,
ned over vore aabne Baade. Modet svækkedes dog ikke; Kam
pen fortsattes til Kl. 61/2, da Mørket hindrede Kommandør
Krieger i at iagttage den svenske Roflotilles Bevægelser, hvis
Anslag mulig kunde være farlige, og tiltagende Kuling des
uden satte »Africa« i Stand til at retirere. Den havde 6 Døde
og 53 Saarede. Paa Pumperne naaede den ind til Karlskrona,
men blev aldrig til Skib mere. Først Kl. 11 om Aftenen naa
ede Flotillen tilbage til Dragør med ialt 28 Døde og 36 Saa
rede. De 25 Døde begravedes Andendagen efter paa Store
Magleby Kirkegaard, hvor senere er rejst dem en smuk Minde
sten med Inskription om denne Heltedaad.
I Midten af August Maaned laa Kaptajnløjtnant L. Fabr i c i us
i Dragør med 12 Kanonbaade og 4 Mortérchalupper samt nogle
Stykpramme. Ude paa Bugten gik et engelsk Linieskib til An
kers. Det lettede den 18. og stod nord efter. Da det var naaet
til Aflandshage, vendte det og stod vester i, men Vinden døde
hen, og det laa uden Føring. Fabricius benyttede Lejligheden
til at give det et glat Lag, men Vinden blæste atter op fra
vest, saa det flygtede over i Flinterenden efter at være for
fulgt i 1V2 Time af vore Kanonbaade.
Under forskellige Smaatræfninger sendtes en Del Kugler ind
over Husene i Dragør. Et Sted dræbtes en gammel Mand, som
var blind qg laa i Sengen. Af Frygt for at blive ramt flygtede
mange til Hollænderbyen under Skydningen. En Nat forsøgte
en Baad fra den engelske Flaade at liste sig ind i Havnen og
at stikke Ild paa de Fartøjer og Kanonbaade, som laa her.
Mandskabet overfaldt Vagten, som de slog til Jorden. Men der
blev dog hurtigt alarmeret saa mange Folk, at Englænderne
maatte flygte uden at faa udført deres Plan.
Kapertiden
— saaledes kaldtes den sidste Del af Krigen —
varede ogsaa i 6 Aar. Fra 1807 begyndte det engelske Kaper
væsen at tage stærkt Overhaand i vore Farvande, og Regerin
gen gav derfor Ordre til at udstede Kaperbreve til alle de
Skippere, der ønskede saadanne, samt at understøtte dem med
Penge og Vaaben til Udøvelsen af Kaperi. Det erobrede Bytte
tilfaldt Staten, men deltes i Reglen mellem denne og Kaperne,
*) Victor Hansen: Vore Søhelte, 471.