273 / 403
269
frivillige, der hverken havde Mundering eller Vaaben, udover
hvad de selv skaldede sig, en Landse eller et Spyd. Man lavede
sig Vagthuse af Tang og Jord langs Stranden. Og naar Ma
joren paa sin hvide Hest holdt Øvelser med Nationalarméen,
samledes Befolkningen og fik sig en billig Morskab.
Marineforsvaret i Sundet lededes mest af Kommandørkaptajn
J. C. K ri eger, som ved flere Lejligheder gjorde sig fortjent
ved Snarraad og Heltemod. Saaledes hændte det i Begyndel
sen af Juni 1808, at en Konvoj paa ca. 80 Handelsskibe under
Dækning af tre engelske Orlogsbrigger, kommende nordfra,
ankrede op ved Malmø. Kr i eg er havde samlet 21 Kanon
chalupper og 7 Mortérbaade og lagt sig ved Dr a g ø r og Syd
enden af Saltholmen for at opsnappe noget af det rige Bytte.
To Gange søgte Konvojen at slippe bort, men blev drevet
tilbage. Den 9. Juni Kl. 2 Eftm. lettede den tredie Gang for
en frisk nordlig Brise, hvorfor Kanonflotillen straks løb ud fra
Dragør, forcerede tværs over Farvandet og angreb Konvojen,
som var delt i tre Grupper, hver med sin Beskytter. Baadene
forfulgte de fjendlige Skibe til henimod Falsterbo Rev. De
forreste Afdelinger undslap. En Orlogsbrig og 12 Handelsskibe
erobredes. De 5 Skibe løb paa Grund og maatte brændes1).
Nogle Maaneder senere, den 20. Oktober, havde Krieger
bragt i Erfaring, at en engelsk Konvoj atter var under Ind
sejling til Malmø. Han fik hurtigt samlet sin Flotille paa 19
Kanonbaade ved Dragør. Herfra bemærkede han, at flere af
de engelske Koffardiskibe ved Indsejlingen til Malmø var komne
paa Grund og blev dækkede af den svenske Kanonflotille, og
samtidig styrede et engelsk Linieskib fra Bugten, Kursen der
ind. Krieger besluttede da at angribe dette Linieskib og for
cerede af al Magt ad Malmø, hvor det ogsaa lykkedes ham at
afskære det Adgangen til Havnen. Det viste sig at være »Africa«,
som derefter vendte og styrede sydefter. Krieger forfulgte det
og naaede det Kl. 4 om Eftermiddagen, da det maatte vende
for Falsterbo Rev. Der aabnedes en heftig Ild, som vedlige
holdtes i to Timer; »Africa« syntes da saaledes tilredt, at det
daarligt kunde holde sig. Pludselig sank Flaget, og jublende
stormede en Del af vore Baade ind paa den formentlig over
vundne Fjende for at tage Skibet i Besiddelse; men da de var
a) Tuxen: Den danske og norske Sømagt 586.