AmagersHistorie

275

Forskrivning fra Schouten om, at de kunde fordre deres Penge

tilbage, dersom andre fik Lov at holde stort Bryllup uden at

svare den samme Afgift1). Fra disse Gaardmænd og de øvrige

Hollændere, der satte Bo paa Dragør, forplantedes deres Fa

milie- og Festskikke til hele Byens Befolkning, forsaavidt den

havde Raad og Evne til at følge de mere velhavende Bønders

Sædvaner.

De offentlige Dans e s t ue r , der opstod efter 1800, var

nærmest et Surrogat eller en Erstatning for de afskaffede store

Gilder, til hvilke saa at sige hele Byen var med. Dansestuerne

var et Udslag af den Lyst og Trang til at danse, som disse

Gilder og Fastelavnsfesterne havde efterladt. Den tiltagende

ubemidlede Befolkning maatte skaffe sig Fornøjelser ad andre

Veje, og Dansen genopstod i en anden Form i de lejede

offentlige Danselokaler, eller om Sommeren paa de aabne

Estrader i Skov og Lund. Særlig i Fastelavnsugen slog Byen

sig sammen i en fælles Glædesrus, der varede hele Ugen

igennem, ligesom i Hollænderbyen. Saa slog man Gækken

løs om Dagen og dansede til Morgenens Gry, mens Punsehe-

kanden gik flittig rundt og satte Humøret og Sangen til Høj

bords; thi den der kunde synge og lave Morskab var en vel

set Gæst. Flere Steder paa Dragør fik man Lov at holde

saadanne Dansestuer, hvor Værten fik Tilladelse til Udskænk

ning, naar Dansen holdtes efter Tur. Musikken var en skrat

tende Violin, undertiden tillige en Clarinet. Og hvem husker

ikke P. C l aus en K r oma n n s og L a r s O l s ’ lave Stuer,

hvor Tapetet var revet af Væggene for at gøre Plads; man

maatte ikke gøre for høje Hop for ikke at støde Hovedet

mod Loftsbjælkerne. Senere kom mere moderne Lokaler, som

»Phønix«, Holms og Schmidts Lokaler, der ogsaa tjente som

Foreningslokaler for de selskabelige Foreninger, der stiftedes

efter Grundlovens Tilblivelse. Om Sommeren søgte man ud

til »Dragør Lund«. I den lille Skovremise var indrettet Danse

estrade og Telte, hvor man skænkede Kaffe og Punsch, naar

Dansen gik under den blaalige Røg mellem Træerne fra Ilden

under Kedlen. En Gynge fandtes for den pure Ungdom:

»En lille Jolle, der var malet blaa,

Faldera,

Bilag X .