275
Forskrivning fra Schouten om, at de kunde fordre deres Penge
tilbage, dersom andre fik Lov at holde stort Bryllup uden at
svare den samme Afgift1). Fra disse Gaardmænd og de øvrige
Hollændere, der satte Bo paa Dragør, forplantedes deres Fa
milie- og Festskikke til hele Byens Befolkning, forsaavidt den
havde Raad og Evne til at følge de mere velhavende Bønders
Sædvaner.
De offentlige Dans e s t ue r , der opstod efter 1800, var
nærmest et Surrogat eller en Erstatning for de afskaffede store
Gilder, til hvilke saa at sige hele Byen var med. Dansestuerne
var et Udslag af den Lyst og Trang til at danse, som disse
Gilder og Fastelavnsfesterne havde efterladt. Den tiltagende
ubemidlede Befolkning maatte skaffe sig Fornøjelser ad andre
Veje, og Dansen genopstod i en anden Form i de lejede
offentlige Danselokaler, eller om Sommeren paa de aabne
Estrader i Skov og Lund. Særlig i Fastelavnsugen slog Byen
sig sammen i en fælles Glædesrus, der varede hele Ugen
igennem, ligesom i Hollænderbyen. Saa slog man Gækken
løs om Dagen og dansede til Morgenens Gry, mens Punsehe-
kanden gik flittig rundt og satte Humøret og Sangen til Høj
bords; thi den der kunde synge og lave Morskab var en vel
set Gæst. Flere Steder paa Dragør fik man Lov at holde
saadanne Dansestuer, hvor Værten fik Tilladelse til Udskænk
ning, naar Dansen holdtes efter Tur. Musikken var en skrat
tende Violin, undertiden tillige en Clarinet. Og hvem husker
ikke P. C l aus en K r oma n n s og L a r s O l s ’ lave Stuer,
hvor Tapetet var revet af Væggene for at gøre Plads; man
maatte ikke gøre for høje Hop for ikke at støde Hovedet
mod Loftsbjælkerne. Senere kom mere moderne Lokaler, som
»Phønix«, Holms og Schmidts Lokaler, der ogsaa tjente som
Foreningslokaler for de selskabelige Foreninger, der stiftedes
efter Grundlovens Tilblivelse. Om Sommeren søgte man ud
til »Dragør Lund«. I den lille Skovremise var indrettet Danse
estrade og Telte, hvor man skænkede Kaffe og Punsch, naar
Dansen gik under den blaalige Røg mellem Træerne fra Ilden
under Kedlen. En Gynge fandtes for den pure Ungdom:
»En lille Jolle, der var malet blaa,
Faldera,
0
Bilag X .