277
kring 1800 findes nævnt en Vognmand. Men de fleste maatte
bruge Apostlenes Heste, naar de ikke havde alt for stor Byrde.
Mange Væversker tog deres Tøjruller paa Nakken og van
drede til Staden efter deres Væveløn, og Lodserne maatte i
Reglen gaa Turen. Den første egentlige Dagvognsforbindelse
oprettedes i Slutningen af 40erne af en københavnsk Vogn
mand, der holdt ved Karen Mads’ Bakke ovenfor Byen og
blæste Hornsignaler naar Vognen afgik, til Fryd for Byens
Ungdom. 1850 oprettedes en daglig Postbefordring og et Brev
samlingsted. Tidligere blev Posten lagt ind i Gæstgivergaar-
dene paa Christianshavn, hvorfra den besørgedes ved Lejlighed
med Torvevognene. Ved den stærkt tiltagende Skibsfart og
Lodstrafik i 50erne voksede ogsaa Vognfærdselen, saaledes at
der stadig gik 20—30 Heste paa Landevejen for at besørge
Trafiken mellem Dragør og København. Omkring 1900 sattes
en Automobilbefordring i Gang.
Allerede E x n e r opdagede Dragørs maleriske Egenskaber,
dens karakteristiske Befolkning, dens smaa Huse, snævre og
snørklede Gader med snadrende Ænder i Rendestenene, løs-
gaaende Svin og Gæs. Senere har mange Malere fundet Vej
' herud og hentet Sujetter til mange Billeder, saaledes V i g g o
J o h a n s e n , C. B l a che , Chr. Møl s t ed, C. We n t o r f m. fl.
Fra Slutningen af Soerne begyndte Byen at indbyde til
Sommerbeboelse ved Beplantning og Badeanlæg. Foreningen
»Dragørs Fremme« medvirkede hertil, og da Banen endelig
1907 traadte i Virksomhed, kom der Liv baade i Landligge-
riet og Villabebyggelsen. Det tidligere Liv fra Søen er borte,
men nye Fremtidsudsigter aabner sig for Dragør gennem
Byens frie, rolige og sunde Beliggenhed ved Øresund og i
passende Afstand fra Hovedstaden.