AmagersHistorie_III

282 / 403

2. Offentlige og kommunale Forhold.
Toldstedet.— Smugleri. — Toldhuset.— Toldere. — Havnen.
— Bens Virksomhed — Strid med Hollænderne. — B y ­
grænsen og Skatteforholdet. — Fogden og de fire Mænd.
— Bragør som særlig Kommune. — Vedtægter.— Bjerg­
ningen. — Bjergningsomraadet. — Belingen. — Byens
Kasse. — Be Fattiges Bøsse. — Skolen. — Byforstander-
skabet. — Jordkassen. — Høhoveriet.— Skatter.— Kirken.
o l d s t e d e t paa Dragør genoprettedes umiddelbart efter
Svenskekrigen som et Visitør- og Kontrolsted, efter at
det havde været nedlagt i et halvt Hundrede Aar1). 1662 ser
vi nemlig, at Toldvisitør Ch r i s t i a n S i mon s en fik kongelig
Tilladelse til at bygge »et huss oc werelse« paa en øde lig­
gende Jord ved Skibsbroen, imod at svare Jordskyld af Jorden
og paa Betingelse af, at Huset ikke hindrede Fortifikationen,
som var eller var paatænkt2). I de nær paafølgende Aar ses
af »Dragør Toldbog«, som er begyndt 1667, at der efter
Krigen var en Del Indførsel hertil, navnlig af Kreaturer, Korn,
Landbrugsredskaber, Brænde og Fødemidler som Ærter og
Flæsk, baade fra Sverige, Bornholm og sjællandske Byer. Told­
indtægterne var endnu ikke store; men Tolden var ogsaa ret
lav, nærmest en Havneaccise af alle de Produkter, som førtes
ind og ud af Havnen. I de første 20 Aar var hele Toldind­
tægten næppe mere end 20 Rdlr. aarlig. I Tiden 1700—1730
blev den i Gennemsnit ca. 100 Rdlr. aarlig, og i 1760erne
naaede den op til omkring 300 Rdlr., deri dog indbefattet
Konsumptionsskat og Rancionspenge til de danske Søfolk, som
1) Det blev nedlagt af Christian d. 4., der overdrog Schouten i H ol­
lænderbyen at indkræve Tolden og indbetale den til Københavns
Toldkammer.
s) Kbh. D ipl. V I, 375.