Previous Page  278 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 278 / 403 Next Page
Page Background

Han havde Kroen endnu 1830, da den var bortforpagtet til

P. C l au s en K r oma nn for 600 Rdlr. aarlig. Efter ham fulgte

P. L y n g b y . 1842 købtes Kroen af L a r s Madsen, der senere

købte den nordre Bondegaard. Han ombyggede Kroen og

solgte den 1869 til O le Ni e l s en . Senere havde Adam

Mø l l e r den, hvorefter den ret hyppigt skiftede Hænder.

Siden 1907 drives den under Navnet »Strandhotellet« (vurd.

til 85,000 Kr.) Sidste Ejer: Proprietær Eiche.

Ny Kro

ses da oprettet omkring 1720 af Ma t h i a s Houcke,

der havde den endnu 1760. Derefter ejedes den af J a c o b og

Knud Le t h og fra ca. 1800 af J a c o b Knud s en Leth, hvis

Enke drev den endnu i 1830erne sammen med Sø r en Leth.

Der tilhørte da et betydeligt Bryggeri. Senere var Di r ch

J e n s e n Ejer. Hans Enke havde den til omkring 1880, da

hun blev gift med C. P. K r au se, der senere solgte baade

denne og Gamle Kro (Strandhotellet) til J o h a n Rande r .

Ved Siden af Kroerne dreves i Dragør forskellige Værts­

huse, saaledes af O le P. Ra a g a a r d , som døde 1825, og H.

Svane , der 1837 fik Tilladelse til at holde Beværtning »ved

Væveriet« — formentlig ved »Højrup« ovenfor Byen. Med Sø­

mandslivet fulgte selvfølgelig et vist Kroliv. løvrigt var de

Fo r l y s t e l s e r og Fester, som Dragørboerne dyrkede, deres

Bryllups- og Barselgilder, Fastelavnsfester osv. nærmest en

Efterklang af Hollændernes Skikke. Byen havde ligesom Hol­

lænderbyen sin »Vært«, hos hvem Beboerne] holdt deres Gilder,

og hvor de havde deres Danselokale. Thi ogsaa her var Dan­

sen, ligesom i Hollænderbyen, en af de mest yndede og mest

dyrkede Fornøjelser. Om Vinteren holdtes tilsidst Dans i flere

forskellige Danselokaler, skiftevis, saa der gerne mindst en

Gang ugentlig var »offenligt Bal«.

Familiefesterne forplantede sig let fra de to hollandske Gaard-

mandsfamilier, der boede i Dragør, og man vedligeholdt de

gamle hollandske Traditioner endnu længere end i selve Hol­

lænderbyen. Da Hollænderne efter den nordiske Krig 1 7 1 1

vedtog at afskaffe s t o r e B r y l l u pp e r og fastsatte en Bøde

paa 10 Rdlr. for at afholde et saadant, mente Dragør-Gaard-

mændene sig ikke pligtige at følge Vedtægten og de holdt

over 20 Aar efter en saadan Bryllupsfest i 3—4 Dage. De

maatte derfor begge betale denne Bøde; men de tog dog en

274