Previous Page  342 / 403 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 342 / 403 Next Page
Page Background

338

Forening svarede Sundbyerne 5 Skpr. og de andre Byer 4

Skpr. Byg pr. Td. Hartk. Sognets tiendeydende Hartkorn var

1820 762 Tdr., men ved Sundbyernes Udskillelse fragik 221

Tdr. Derefter ydede Kastrup 1 Td., Taarnby71fi Skp., Magle-

bylille 7 Skpr., Tømmerup

6'U

Skp., Skelgaarde, Viberup og

Ullerup 6 Skpr. Byg pr. Td. tiendepligtigt Hartkorn. Præste-

tienden udgjorde derefter 380 Tdr. Byg og 10 Tdr. Rug.

I S t o r e Ma g l e b y Sogn var K o n g e t i e n d e n efter gam­

mel Takst 96 Tdr. Byg. K i r k e t i e n d e n regnedes ligeledes

fra gammel Tid til 96 Tdr. 1631 fæstede Menigheden denne

Tiende tor 12 Kurantdaler. Men 1672 overtog Byen selv Af­

giften samt Kirkens Vedligeholdelse, hvorefter Tienden skulde

svares med 2 Skpr. Korn, senere 4 Mk., af hver af Kommu­

nens 384 Fjerdinger Jord, hvilket svarede til de 96 Tdr.

1854 fastsattes Tienden til 1 Td. Byg af hver Td. Hartk.,

eller ca. 230 Tdr., idet Saltholmshartkornet ikke var tiende­

pligtigt. P r æs te t i enden blev erlagt dels in natura, dels

efter Kapitalstakst »som enhver Mand for sig med Præsterne

derom kan forene«. Fra gammel Tid var den en Trave Af­

grøde af hver Fjerding Jord, halvt Rug og halvt Byg. Senere

ydedes kun Kornet, og i Stedet for Halmen V2 Td. Havre

af hver 3. Fjerding Jord. Dertil kom 10 Td. Rug af Lade-

gaardsmarken. Efter en nyere Ordning fik Byens to Præster

65 Tdr. Rug og 85 Tdr. Byg (foruden de 10 Tdr. Rug).

Fra 1854 var Præstetienden 1 Td. Byg af hver Td. Hartkorn,

ligesom Kirketienden.

Ægt og Innce

kaldtes den Kørsel og det Hoveriarbejde,

som Bønderne maatte gøre til Hovedgaarden. Baade Hoveri

og Langægt kendes her fra Middelalderen, idet hver af Bøn­

derne skulde gøre visse Spand- og Gangdage til Slottet og

Kronens Ladegaard. Ved Hollændernes Indførelse fritoges de

for enhver »Molestarie«, dog med Undtagelse af enkelte Rej­

ser »naar vore Fadebure flyttes«. Til Gengæld skulde de dog

forsyne Hofholdningen med saa mange Rødder og Løg som

behøvedes til Udspisningen.

Destomere maatte de danske Bønder holde for med Kørsel

og Arbejde for Kronen. Ved Ladegaardens første Bortforpagt­

ning til Hollænderne (1624) søgte Bønderne i de danske Byer

om at faa Arbejdet afløst, og de gik ind paa at svare 300