AmagersHistorie

VI. AMAGERLANDS SKATTEBYRDER FØR

OG UNDER ENEVÆLDEN

Landgilden.

—

Gcesteriet.

—

Tienden.

—

Ægt og Innce.

—

Told og Accise.

—

Jordskyld.

—

Husbondholdet.

—

Ekstraskatter.

—

Baadsmandsudskrivningen.

—

Hartkorns-

ansættelsen. — Matrikel-, Korn-, Okse- og Flæskeskat.

—

Konsumptions- og Folkeskat.

—

Ildsted-, Kop- og Kvæg

skat.

—

Krigsstyr.

—

Indkvartering.

—

Rytterhold.

—

Formue-, Gage-, Kop- og Karosseskat.

—

Ekstra- og Rang

skatten.

—

Nye Krigsskatter.

—

Landskatten eller Gam

melskatten.

a n d g i l d e n

derunder Gæ s t e r i e t samt T i e n d e n , er de

gamle Skatteformer, som har holdt sig fra den tidlige

Middelalder og tildels bestaar endnu. De var den Tribut, som

Bonden, for at dyrke Jorden, maatte yde til Statsmagtens,

Kronens og Kirkens Opretholdelse, for Landets Værn, Ret

og Fred. Landgilden var en Skyldsætning til den, som var

»Herre« over Jorden. Fra Begyndelsen svaredes 2 Pund (Skip

pund) »hart« Korn, enten 20 Skpr. Rug eller 24 Skpr. Byg

i tør Tilstand, samt 1 Gaas og 4 Høns af hver Bol eller

Gaard, der betragtedes som stor nok til en Families Ophold.

Efterhaanden steg Landgilden noget, men langsomt, idet Bo

lene enten tog mere Jord under Plov, eller deltes i flere

Gaarde; Afgiften regnedes til omkring en Trediedel af Ud

sæden. I den seneste Middelalder kom saaledes en Havreafgift

til paa et Par Tønder af hver Gaardjord. Landgilden blev staa-

ende indtil efter 1700 og svaredes sammen med forskellige

Hartkornsafgifter. Kornafgiften vedblev at være nogenlunde