333 / 403
329
skat , som for Dragør udgjorde 550 Rdlr. aarligt. 1851 ud-
skreves en betydelig Krigsskat, ogsaa af Skibene; af disse
svaredes 24 Sk. h a l v a a r l i g pr. Læst, eller af 800 Læster
ca. 400 Rdlr. aarligt.
Under almindelige Forhold var Ejendomsskatterne her ikke
særlig tyngende i Forhold til, hvad Landalmuen maatte ud
rede. Byen havde gode Indtægter fra Søen, som Staten endnu
ikke havde fundet Midler til at ramme, og som forøvrigt dæk
kede næsten alle Kommunens Udgifter.
Høhoveriet
eller »Høslæberiet«, som det populært kaldtes,
blev derimod en følelig Byrde for Dragørboerne. Dette Ar
bejde havde fra Arilds Tid været paalagt Bønderne og Hus-
mændene i de danske Byer, idet de maatte slaa og høste
Enghaven for Slottet (Kongens Enghave). Men omkring 1700
fik alle Amagers Husmænd, der ikke havde Hartkorn, Ordre
til at høste disse Enge og føre Høet ind til de kongelige
Stalde og Magasiner. 1715 ses, at der bjergedes og indførtes
af Kongens Enghave 17—1800 Læs Hø, og af »Amager-Van
gen« (Kongens Enge) 300 Læs Hø. I Reglen udgjorde Hø
sten 2—3000 Læs. Arbejdet hermed lagdes væsentligt paa
Amagerne, da de andre Sogne omkring Hovedstaden alt nok
paa anden Maade var besværede ved Arbejde i Skovene og
paa de kongelige Slotte og Gaarde.
Arbejdet med Høhøsten krævede, som det ses ved Midten
af det 18. Aarh., omkring 400 Mennesker, der gerne fordeltes
ligelig paa Husbeboerne i Taarnby Sogn og Dragør; men da
de første efterhaanden afløste deres Hoveri, faldt hele Byrden
over paa Dragør. Da Dragørboerne var Søfolk og indrullerede
Matroser paa Holmen og Flaaden, havde de ulige vanskeligere
ved at give Møde og maatte som oftest leje eller lade leje
for sig. Kun Lodserne var af Hensyn til deres Stilling fri-
tagne, saavel for »Høslæberiet« som for at møde til de konge
lige Klapjagter. De indrullerede Søfolk var vel efter 'Chr. d. 5.s
Forordning fri for alle »bor ger l i ge« Ombud, men dette
kunde ikke fritage dem her, og det ses, at Bykassen aarligt
svarede 20 Rdlr. for en Del af Beboerne, som havde købt
sig fri.
Indtil Frihedsidéerne begyndte at trænge igennem og gøre
sig gældende ogsaa i Landboreformerne, fandt man sig i at