336 / 403
Fattigbidrag, men Dragør Kommune vilde kun give 3000 Rdlr.
Da rnali etter nøjere Overvejelse vilde modtage Tilbudet, for
langte Hartkornsejerne Ret til at oplægge og hente Tang paa
Strandkanten, samt til Kørsel paa de til Tanglæget udlagte
Veje. Derpaa strandede Sagen. Først 1907 opnaaede Dragør
en Overenskomst om Afløsningen mod at svare en Sum paa
30,000 Kr. Det viste sig dog senere, at den kommunalretlige
Overdragelse ikke var i Orden, og Dragør Kommune maatte
bagefter afløse Retten til den kommunale Grundskat til Store
Magleby, der kapitaliseredes til 8000 Kr. 1913 afløstes end
videre den paahvilende Konge-, Kirke- og Præstetiende, kapi
taliseret til 2775 Kr.
B ragø r K irke
satte ligesom Slutstenen paa alle de gamle
Divergenspunkter og Stridigheder med Hollænderne. Det var
ikke mindst de fælles Kirkeforhold, som gennem de to Byers
uensartede Livsforhold og
Interesser gav Anledning
til Splid og Uenighed.
Dragørboerne maatte
nøjes med den Plads i
»Hollænderkirken«, der
kunde blive, naar Hol
lænderne selv havde ind
taget deres Stole. Tid
ligere maatte Dragør
boerne leje Stolestader,
men efter Kirkens sidste
større Reparation, 1855,
maatte Dragør svare en
Kirkeskat paa 300 Kr.
aarligt i 30 Aar,og maatte
dog nøjes med de bage
ste Stole og Pladserne
paa Pulpituret.
Dragørboerne havde derfor længe tænkt paa at bygge deres
egen Kirke, men først i 70erne mente de at kunne skaffe
Midler dertil. 1876 dannedes en Komité, for hvilken Gaard-
ejer, DyrlægeF. J.Mads en
blev Formand. Skibsfører og
Byforstander H. I. P y nd t skænkede 10,000 Kr., imod at Kapi
Dragør Kirke (opført 18S4). '