331 / 403
Skolens Udgiftsbudget ca. 4000 Kr., hvoraf de 3000 Kr. ind
kom ved Bjergningen; 1910 ca. 8000 Kr. Der findes 3 Skoler
med 4 Lærere og 3 Lærerinder. Skolerne er nu delte i 6
Drenge- og 6 Pigeklasser.
Som S k o l e ho l de r e eller Skolelærere paa Dragør findes
nævnt: J ø r g e n Er i chs en (1686), Ni e l s J e n s e n Woch-
man (tillige Skriver fra 1707), Mi che l P e d e r s e n (1728),
R a s m u s Br un (174 1), I sbr andt C l au s en (tillige Skriver
fra 1760—68), N i e l s Car s t en Ni e l s en (1773 og 1789),
Ch. G r und t v i g ( i 7 9 i — 1812), Mo l b e r g ( i 8 i 2—25), Gi e s e
(1825 —34), P. A. Pe t e r s en (1834—84).
Som Hørere eller Hjælpelærere: Cl aus Ande r s en Kr abbe
(1775), E j b e r t Pe r s s on (1805— 10), P. N i e l s e n (1 81 0 —
12), G o t s c h a l c k (fra 1813), Hend r i c h s en (1839).
De
Skatter
, som Dragør svarede gennem Schouten eller
direkte til Amtstuen, var ganske vist ikke store eller urime
ligt tyngende, men Beboerne regnedes nærmest for fattige
eller uformuende Folk, der intet havde at svare af. Den ringe
J o r d s ky l d , der fra gammel Tid svaredes af Fiskeripladserne,
blev ved det 17. Aarh.s. Begyndelse afløst af Hu s bond h o l
det, en Grundafgift paa 2 Mark aarlig at hver Husgrund.
Fra det 18. Aarh.s. Begyndelse fikseredes denne Ydelse til en
fast aarlig Afgift til Staten paa 56 Rdlr., regnet elter 168
Grunde. Men Fogden opkrævede stadig 2 Mk. af hvert Hus
— 1770 var der over 300 Huse — hvorved der tilfaldt Byens
Kasse en ikke ubetydelig Indtægt. 1770 foreslog Amtmanden
Rentekamret at forhøje Husbondholdet til 24 Sk. for hvert
Fag Hus, dog højst for 6 Fag, hvorved da »til Jordebogens
aarlige Formerelse var at vente 469 Rdlr.«. Omkring 1800 op
hævedes imidlertid denne Afgift og erstattedes med en Byg
ningsafgift.
Udover den almindelige Ek s t r a s ka t , som senere omtales,
paabødes efterhaanden forskellige ekstraordinære Afgifter, som
kun i ringe Grad berørte Dragør. Kon s ump t i on s - og Fol ke-
s kat ten, der udskreves 1672, beløb sig for. Dragør kun til
ca. 10 Rdlr. aarlig af 13 Karle og 15 Piger. Denne Skat ind
gik senere som en fast Familie- og Folkeskat af alle Borgere,
der havde Raad til at holde Tyende. Faa Aar senere (1677)
paabødes I l ds t ed- og Kvæg s k a t t e n , der udgjorde ca. 39 Rdlr.
327