VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

138

Det Alter, C. F. Hansen allerede fra første Færd havde tæ n k t sig, va r — og

m aa tte være — af anselige Dimensioner, hvis det skulde hævde sig i det mægtige

Rum . H an valgte en Form for Alterbygningen — th i det er et helt Bygværk -

saa enkel og klar, som Rumm et, den skulde samle, va r enkelt og k lart, og be

stem te sig for en udpræget ark itek ton isk Ramme om den p aa tæ nk te A ltertavle.

Hoved tanken blev bibeholdt i A lteret, som det 1828 endelig fuldførtes i Mai-

mor, og med B roncedetaljer, ud fø rt af Hofgørtler Rosberg. Af Hensyn til Chri-

stusfiguren fik A lteret nu Nischeform. Nischen runder sig ind bag A lterbordet,

indramm et i et søjlebaaret, fron tonk ronet P o rta lp a rti, der springer frem foran

selve Alterbygningens lige Væg. D e tte Alter, i den reneste klassicistiske Foim ,

blev nu den strænge og højtidelige Ramme om K irkerummets mest levende

og overbevisende Skikkelse (Afb. 45, 49).

Foran A lteret tænkte A rk itek ten sig opstillet to høje

Kandelabre,

som det

egentlig va r Meningen skulde være i Marmor og som Thorvaldsen havde lovet

a t faa uda rbe jdet i Rom efter en Tegning, der v a r bleven ham tilsend t. Men

da der sidst paa Aaret 1828 endnu ikke va r g jo rt noget ved Sagen, ombestem te

Kommissionen sig og overlod Udførelsen af Kandelab iene, dei nu skulde væie

i Bronce, til en særdeles »duelig« Arbejder, ved Navn Dalhoff. Det er sikkert den

udmærkede Foregangsmand indenfor dansk H aandvæ rk , J . B. Dalhoff. Naar

det nu besluttedes a t opstille fire Kandelabre, va r det u tv iv lsom t for a t under

strege Dybdevirkningen i K o ret stærkere.

Im idlertid havde Thorvaldsen »givet Kommissionen Haab«, som det u d try k

kes i en Skrivelse til ham af 23. Maj 1820, ogsaa om andre Arbejder til F iue

Kirke.

B land t disse v a r Relieffer over de to Kapeldøre i K o re t og han gik straks,

1820, i Gang med Modelleringen af Christi Daab til Døren til Daabsko ret og

Nadverens Indstiftelse til Døren til Skriftestolen. En p riv a t Forening bestilte

dem ud fø rt i Marmor. — Foreløbig va r disse to Relieffer de eneste Værker fra

Thorvaldsens H aand , der helt v a r tilsikrede K irken (Afb. 63, 64).

A t der i nævnte Skrivelse ogsaa er Tale om

Apostelfigurerne

er givet, men det

mærkelige var jo, a t de allerede v a r overladte til Freund — omend uden helt

bindende Tilsagn. Af Resolutionsprotokollen synes a t fremgaa, a t Komm is

sionen mente a t være frit stillet m. H. til, hvem der skulde udføre Apostel

figurerne, og Thorvaldsen ha r øjensynlig væ ret under Pres fra Kommissionens

— det vil sikkert sige navnlig C. F. Hansens Side. Man ha r meget ønsket, a t

Thorvaldsen, navnlig da han havde paa tag e t sig Christusfiguren, ogsaa skulde

paatage sig Apostlene og selv ha r han kun kunnet føle sig tilta lt af denne usæd

vanlig store, samlede Opgave. Men han vilde nødig krænke sin unge Ven Freund,

ved a t tage et sto rt Arbejde fra ham og ha r i al Fald villet have Sagen ordnet

i Mindelighed og saaledes, a t F reund fik E rstatn ing . D et endte dam ed , a t Thor

valdsen overtog Udførelsen — ogsaa af Apostlene. A t de tte va r et h a a rd t Slag

for F reund siger sig selv!