142
Afb. 65. Kristelig Kærlighed.
Nederst i K irken, over Forhallen, var bestem t Plads til
Orgelet,
hvis Facade
— formet som et S tykke Flusfacade med tre Vinduer — er passet ind i den tre
delte Galleriaabning. Selve Orgelet m aa tte man tænke paa i Tide, og da der ikke
va r Raad til at indlade sig med en fremmed K apac ite t paa dette Omraade, fand t
man en københavnsk Orgelbygger, H. F. Oppenhagen, med hvem m an slu ttede
K o n trak t 1819. Kirkens Organist, Weyse, forte Tilsyn med A rbejdet, der var
færdigt 1828. Da Orgelet va r afleveret, vak te det dog ikke udelt Beundring og
m aa tte 1835—36 underkastes en Hovedistandsættelse. I Aaret 1902 fik K irken
et n y t Orgel.
Endelig va r der
Klokkerne
at tænke paa, men de tte blev opsat meget længe.
Alle de tidligere K lokker var smeltede ved Branden, og der m aa tte støbes nye.
Ganske v ist havde Conferentsraad Bruun foræret K irken en Klokke, men der
krævedes flere, og i Septbr. 1826 bestilte man K lokker hos Støberiet i Frederiks
værk. Den største vejer godt 8000 Pund , og er mærket F W, hv ilket hen tyder
til, a t den blev støb t 1828 paa Prins Frederiks og Prinsesse Wilhelmines Fød
selsdag. D e tte Aar blev alle 4 K lokker ophængt.
Taarnuret
blev sa t i Gang Dagen før Indvielsen 1829 og skyldes Mekanikeren
Johs. Friis.




