152 / 160
Tanke opstod ogsaa a t give Frue Kirkes Indre en livligere Farvevirkning.
Vistnok da Chr. Flansen v a r Kirkens A rk itek t, fik den da en
ny Udsmykning
med Farver.
Pillerne og Arkadevæggen fik en graalig-gullig Farvetone og ind
deltes i Kvadre, Bunden bag O rnamentet i Frisen under Galleriet blev rød,
Søjlerne kanelieredes med paamalede gulgraa Striber, Triglyphfrisen fik blaa
Triglypher og Tøndehvælvingens K a se tte r blev blaa, med paamalede hvide
Stjerner. Paa et eller andet, men vistnok ret tid lig t T idspunk t, er Alternischens
Forgyldning veget for en brunrød Bemaling, ligesom Orgelfacaden havde faaet
Mahognifarve. Da K irken istandsattes 1902 gjorde Kirkens daværende A rk itek t
M. Borch enkelte Forandringer. For a t de hvide Figurer kunde virke stærkere,
stem tes Farvetonen paa Piller og Arkadevæg endnu dybere ned, ligesom Alter-
nischen fik en klarere rød Farve; Kanellurerne paa Søjlerne borttoges og de
hvide Stjerner i K asetterne erstattedes med udskaarne, forgyldte Stjerner.
Endelig maledes Orgelfacaden lyst g røn t1). Ved disse Ændringer blev Farve-
ind trykk e t utvivlsom mere samlet ensartet end tidligere. Men hvo rv id t en poly-
krom Bemaling, og da navnlig den stærke blaa Farve er be re ttige t i et Rum som
dette, er et Spørgsmaal, man uvilkaarlig stiller. Den skulpturelle Udsmykning
er her overmaade dominerende og netop store, hvide Billedværker kræver rolige
Omgivelser for a t kunne virke desto stærkere efter Væsen og Indhold.
I Midten af Aarhundredet — 1858 — fik A lteret sine smukke A lterstager af
Bronce, ud fø rt af Billedhugger C. C. Peters.
Den Tanke, Bygmesteren havde haft, a t skabe e t
»Panlheom
i Koromgangen,
senere tæ nk t udv idet til Kirkens Sidegange, blev der virkelig g jo rt Tilløb til,
forsaav id t der Tid efter anden her er opstillet Mindesmærker over fo rtjen te
Mænd — omend alene saadanne, der har været nøje k n y tte t til Kirken. Her
ha r to af Freunds skønne antikiserende Monumenter fundet P lads: B illedtavlen
over Prof. Jens Møller (f 1833) med Fremstillingen af den sørgende Eusebia
(Afb. 70) og Mindesmærket over Biskop Fr. Munter (f 1830), i Form af en græsk
Gravstele med Portræ trelief (Afb. 71). Her er ogsaa opstillet Mindesmærker over
Biskop J. P. Mynster (f 1854) med Portræ trelief (Afb. 72) og S tiftsp rovst J . H.
Paulli (f 1865) med Portrætmedaillon og symbolsk Fremstilling af den kristne
Tro (Afb. 73). I Aaret 1911 modtog Kirken endelig som Gave en Po rtræ tm eda il
lon af Biskop N. E. Balle. Kirken rummer ogsaa enkelte Malerier. Af Gejstlige
er der P o rtræ tte r af Biskop Mynster, Stiftsprovst E. C. Tryde (f 1860), m alet
af Vilhelm Marstrand (Afb. 74) og Stiftsprovst, Dr. theol. H. B. Ussing, m alet
af L. Find.
De eneste Lægmænd, der nu er m indet i Frue Kirke, er dens berøm te Byg
mester, C. F. Hansen (f 1845), hvis Po rtræ t er malet af C. A. Jensen (Afb. 75)
9 Oplysningerne om Kirkens Farveudsmykning skyldes velvillig Meddelelse af Arkitekt Chr. Borch.