137 / 265
KØBENHAVNSKE JORDFUND OG UDGRAVNINGER 1973-74
1 3 5
række sirupskrukker, som man havde slået bunden ud af. De lå i en
lang række med krukkernes hals mod den foran liggende krukkes
bund. At dømme efter de skår og kridtpibestykker der lå i de samme
lag, må sirupskrukkerne være lagt ned sidst i 1700-tallet. Det må an
tageligt være en sukkerraffinadør, som er holdt op med sin virksom
hed, og så er lageret af sirupskrukker endt på denne måde. Kruk
kerne er antageligt fremstillede i Kastrup eller på formstensfabriken
ved Børsen, hvor man også havde en stor produktion af lignende
krukker.
Igennem snart adskillige år har Københavns kommune restaureret
nogle bygninger ved Bremerholmen, og i den forgangne vinter har
bygningerne mest af alt lignet Koldinghus’s ruiner, da det kun var
ydervæggene der stod tilbage nogle steder. For at støtte disse mure
har man foretaget et overmåde stort piloteringsarbejde, og her var
der lejlighed til at gøre gode fund. Et særligt godt var et smalt bælte,
hvor der i læderet var indpresset gotiske bogstaver, som endnu ikke
er tydede, da bæltet ligger i konserveringsvædske. Bæltet må være fra
sidst i 1400-tallet, og er meget sjældent. Læder var i det hele taget
meget velbevaret i dette område, og her fandtes en senmiddelalderlig
sko med korksål, nok en ret enestående luksus på det tidspunkt.
Også i Kastrup blev der gravet for at supplere fundene fra tid
ligere år, særlig for at finde mere af den grønglaserede kakkelovn,
som blev fundet i efteråret 1972. Gravningerne blev fortsat i det
samme område, som vi tidligere havde arbejdet i, og med et forholds
vis godt held. Ovnkaklerne er blevet rekonstruerede og sat sammen,
så man nu kan danne sig et indtryk af hvorledes ovnen så ud. Et praj
fra overinspektør K a i Uldall om at der muligvis har stået en lignende
ovn i den nu nedrevne »Dyvekes gård«, som ligger i magasin på Fri
landsmuseet, førte til at kasserne blev fundet frem fra magasinerne,
og der kan næppe være tvivl om, at den også var fra Kastrupfabriken,
men en del anderledes udformet. Den væsentligste forskel var imid
lertid at ovnen i kasserne var uglaseret og malet med oliefarver for
at passe ind i rummets farveholdning hvor den blev sat op, og ovnen
fra jordfundet var som nævnt grønglaseret. Gravningen gav også til
resultat, at der blev fundet adskillige brudstykker af de store fajence-
figurer (Christian den sjette og Frederik den femte) som Kastrup
havde specialiseret sig i.