![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0139.jpg)
KØBENHAVNSKE JORDFUND OG UDGRAVNINGER 1973-74
1 3 7
meste af en stor hvidglaseret kakkelovn fra 1860erne, samt en masse
hele flasker, som udgør en morsom typologisk samling. 1880ernes
nipsgenstande lå også i området, og der fandtes mange rester af de
dengang så populære figurer.
I Skindergade no. 5 blev der tidligere på året nedrevet et 1700-tals
hus, og ved gravningen i den grund blev der fundet en lille affalds
kule med mange spændende ting i. Fremherskende var dog det me
get varierede ostindiske porcelæn fra 1700-tallets midte. Nogle kop
per og underkopper havde kapucinerbrun yderside, og indeni var de
korationen i »famille verte« facon, med en enkelt isfugl siddende på
en slåengren. Prægtige glas med monarken Frederik V ’s kronede
navnetræk i meget forskellig størrelse og fine slibninger. De lange
kridtpiber med deres agatpolerede hoveder, fremstillede i Gouda i
Holland, manglede heller ikke, og blandt fajencerne og lertøjet var
der et næsten helt fad af det såkaldte »Stettiner gods«, et navn hentet
fra eksporthavnen mere end fra oprindelsesstedet. Blandt de mest spe
cielle genstande i fundet var et forgyldt lommeur, som lå inden i sin
urkapsel fremstillet af skildpaddeskjold. Nogle små uanselige irrede
metalstykker viste sig at være fra en bogbinders forgylderværktøj, her
sås små blomster som kendes fra smukt indbundne 1700-tals bøger.
I ejendommen Frederiksholms Kanal 28, forsvarets materielgård,
arbejdede et hold arkitektstuderende på en opgave med at restaurere
en tilbygning, som gennem mange år havde tjent som atelier for bil
ledhuggere fra Wiedewelt til Bissen. Under restaureringsarbejdet blev
der under gulvet fundet fundamentet til en gipsovn, som var fyldt
med gipsforme, ligesom der fandtes adskillige forme i de omliggende
jordlag. De overordentlig heldige fundomstændigheder inden i et hus
har muliggjort at formene og figurresterne blev fundet relativt in
takte, bløde af fugten fra jorden, men dog til at redde. Adskillige for
me bar et meget klassicistisk præg, og kan være fra 1700-tallets sidste
halvdel. Nogle stykker, som så særligt interessante ud, var brudstykker
af reliefportrætter. Personerne havde allongeparykker i hvid gips, me
dens ansigtstrækkene var fremstillet i en brunlig gipsmasse, noget der
gav en overordentlig fin virkning. Da det tager lang tid at få fundet
tørret på en nænsom måde, vil der antagelig gå nogen tid før vi kan
få et klart indtryk af, hvad det egentlig er vi har fundet, men dele