62
ALLAN TØNNESEN
skedigelser og dødsfald blandt korpsets ledelse og højere officerer, und
lod da heller ikke at give anledning til syrlige kommentarer bl.a. fra
kongens side, da han skulle foretage udnævnelsen. Året efter sprang
han den i. meddirektør over og blev fungerende vicebrandmajor.
Endelig i 1 834 blev han virkelig vicebrandmajor, den næsthøjeste post
inden for brandkorpset, som han beklædte til sin død.39
Det er klart, at stillingen som officer i brandkorpset foruden at være
lønnet også førte adskilligt andet med sig; i 1826, da antallet af vur
deringsmestre blev udvidet,40 udnævntes han således hertil, men i det
hele taget må hans position have gavnet ham også som privat byg
mester.
Som sådan fortsatte han ganske som i familiefirmaets dage med at
bebygge de grunde, han overtog ved firmaets opløsning. Først
Kron
prinsessegade 40
på det andet hjørne af Dronningens Tværgade. I
december 18 10 var det fem etager høje hus opført til og med tagvær
ket, skorstenene dog kun til 2. etage og gavlene til tagbjælkerne. Efter
Brandforsikringens vurdering kunne han optage et lån i det på 5000
rdl. I juni 18 1 1 anmodede han atter om syn; nu var taget lagt og
skillerum opført, men en del af værelserne manglede endnu brædde
gulve og gipslofter. Han optog herefter et nyt lån og kunne så den 25.
november melde huset fuldt færdigt, hvorefter det endelige syn fandt
sted.41 Denne lidt omstændelige opførelseshistorie afspejler Thomas
Bioms formentlig noget anspændte økonomiske situation, efter at han
havde måttet betale Ole Blom kontant for hans andel i grundene,
ligesom han netop i denne tid stod over for udgifter i forbindelse med
etableringen af sit eget hjem, idet han som nævnt giftede sig den
3. september 1 8 1 1 , og må antages at være flyttet ind i huset endnu
inden dets fuldstændige færdiggørelse. Det består af fem fag mod
Kronprinsessegade, et skråt hjørnefag og syv fag til Dronningens
Tværgade. Det er glatpudset og har en muret kordongesims mellem
2. og 3. etage. Hver af de fem etager består af syv værelser med køk
ken. Trappeopgangen er enkel med firkantede sprosser. De oprindelige
ni spidse kviste er lidt efter lidt afløst af tre større kviste mod Dron
ningens Tværgade og en mansard fra hjørnet og langs Kronprinsesse-
gadesiden, etableret 19 14-57.42 Familien Blom blev boende her til
1825, da den flyttede til det da nyopførte hus i Kronprinsessegade 36,
men det blev først solgt i 1846, efter Bioms død.




