![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0069.jpg)
THOMAS BLOM, EN KØBENHAVNSK BYGMESTER
6 7
velsen.jSIfølge denne var forhuset på syv fag og tre etager med kælder
samt syv tagkviste, mens tegningen viser et hus på otte fag og fire
etager med kælder og kun fire tagkviste. På tegningen ses en virkelig
arkitektonisk udformet facade med i midten et portparti, hvis trekant
gavl gentages i de to yderfag over nedgangene til kælderen, samt i
forbindelse med trekantgavlen over porten to båndgesimser mellem
i. og 2. etage. Taksationen nævner ikke det fornemme portparti og
bemærker om kældernedgangene kun, at der over dem var »skure«
med konsoller af sandsten; de to båndgesimser er her under i. etages
vinduer. Den murede taggesims med sparrehoveder ses både i taksa
tionen og på tegningen. Etagerne var opdelt i to lejligheder på hen
holdsvis seks og syv værelser med køkken. Bortset fra den uoverens
stemmelse, der opstår som følge af de forskellige angivelser af fagenes
antal, svarer forhusets indretning helt til den, der er vist på tegningen,
mens sidehusenes ruminddeling udviser flere forskelle. Trappen an
gives i taksationen at have haft dokkegelænder. Blom solgte gården
i 1825 f ° r 26000 rdl. sølv.57 I 1880’erne fandtes her A. Schmidts
Borger- og Realskole.
Når den omtalte tegning tillige med den til Peder Hvitfeldtsstræde
14 er de eneste, der er bevaret på Rådhuset er grunden antagelig netop
den, at han har besluttet sig til at opføre huset efter en ændret plan.
Også for Peder Hvitfeldtsstræde-husets vedkommende er der forskelle
mellem tegning og beskrivelse med hensyn til sidehusets rumindretning.
Normalt blev den approberede originaltegning sendt tilbage til an
søgeren for at huset kunne opføres efter den. I 1824 genoptog Thomas
Blom bebyggelsen af grunden
Kronprinsessegade 36,
hvor han alle
rede i 1820 havde opført et baghus. Nu byggede han et forhus med
sidehus, vel nok det af hans huse, hvor han har været mest ødsel med
pladsen. Forhuset er på seks fag og i tre etager med kælder. Der er
port i det ene yderfag og kældemedgang med »skur« af sandsten.
Kordongesimsen mellem 1. og 2. etages vinduer fortsætter gesimsen på
naboejendommen, nr. 38. Yderligere løber der et gennemgående bånd
som sålbænk under 2. etages vinduer og et tilsvarende under 3. etages
fire midtfag, mens der under de to yderfag er almindelige sålbænke, en
diskret måde at markere facadens fagdeling på. Taggesimsen er for
synet med sparrehoveder. O. 1900 blev de oprindelige tre halvrunde
kviste ændret til to spidse kviste flankerende en to fags muret kvist,