Previous Page  74 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 265 Next Page
Page Background

7 2

ALLAN TØNNESEN

Selvom Thomas Blom ikke selv opførte noget hus efter 1838, var

han dog inden sin død impliceret i endnu en nybygning. I 1837 havde

Bioms ældste søn, Peter Ludvig, som vi tidligere har mødt som fade­

rens lærling, aflagt mesterprøve.20 Han blev dog først optaget i mu-

rerlauget i 1839.72 Kun eet hus fik han opført på faderens gamle

maner, dvs. med sig selv som bygherre. Gamle Blom optræder ved

købet af grunden Nørregade 24 som selvskyldnerkautionist,73 og selve

bygningen adskiller sig i sin arkitektur ikke mærkbart fra Thomas

Bioms senere huse. P. L. Blom opførte det 184 1-4274 og solgte det året

efter fuldendelsen.70 Han var netop blevet gift i 184 1, men allerede

1844 udmeldte han sig af murerlauget. Han boede endnu i byen i

1847,70 men må kort herefter være udvandret, idet han døde på Set.

Croix i 1850. Huset i Nørregade blev hans eneste.

Den anden søn, Julius Andreas Blom kom derimod til at gøre sig

i høj grad bemærket, dels som tømmermester, men især for sin virk­

somhed inden for Brandkorpset, hvor han 1868-70 var konstitueret

brandmajor, hvorpå han efter brandvæsenets nyordning blev medlem

af Københavns Brandforsikringssocietet. Desuden sad han i bestyrel­

sen af en lang række andre selskaber og stiftelser.77 Som bygherre om­

byggede han i 1845 Nyhavn 47 og deltog i anlægget af Schønbergs-

gadekvarteret o. 1855. Desuden stod han for tømmerkonstruktionen

til Marmorkirkens kuppel. Julius Blom, der endte som etatsråd, boede

de sidste 40 år af sit liv, fra 1861 til 1900 i sin gård, Kronprinsesse­

gade 30, ikke mange huse fra det kompleks, der mange år tidligere

var opført af »Bioms Enke & Sønner«.78

Betragter man Thomas Bioms bygninger under eet, er der et træk,

der slår én gang på gang: evnen til at afpasse huset og de arkitekto­

niske virkemidler efter omgivelserne og ændringerne i tidens stil; de

små, beskedne, skrabede huse i det jævne Sankt Pedersstræde-kvarter,

de mere herskabelige i det nyanlagte Kronprinsessegade-strøg, den

prunkløse og til det yderste funktionelle Håndværkerstiftelse, de tre små

huse i Fiolstræde, der holder samme proportioner som de andre i denne

gade, og hvor Blom desuden har forsøgt sig i en mere moderne stil

ved anvendelsen af dekorative ornamentfriser af gips. Efter dette

knæfald for tidens stil viser han i Skindergadehuset, at han også be­

hersker den foregående periodes monumentale stil, som C. F. Hansen

havde præget de omgivende bygninger med. Blom, hvis læreår lå før