![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
7 2
ALLAN TØNNESEN
Selvom Thomas Blom ikke selv opførte noget hus efter 1838, var
han dog inden sin død impliceret i endnu en nybygning. I 1837 havde
Bioms ældste søn, Peter Ludvig, som vi tidligere har mødt som fade
rens lærling, aflagt mesterprøve.20 Han blev dog først optaget i mu-
rerlauget i 1839.72 Kun eet hus fik han opført på faderens gamle
maner, dvs. med sig selv som bygherre. Gamle Blom optræder ved
købet af grunden Nørregade 24 som selvskyldnerkautionist,73 og selve
bygningen adskiller sig i sin arkitektur ikke mærkbart fra Thomas
Bioms senere huse. P. L. Blom opførte det 184 1-4274 og solgte det året
efter fuldendelsen.70 Han var netop blevet gift i 184 1, men allerede
1844 udmeldte han sig af murerlauget. Han boede endnu i byen i
1847,70 men må kort herefter være udvandret, idet han døde på Set.
Croix i 1850. Huset i Nørregade blev hans eneste.
Den anden søn, Julius Andreas Blom kom derimod til at gøre sig
i høj grad bemærket, dels som tømmermester, men især for sin virk
somhed inden for Brandkorpset, hvor han 1868-70 var konstitueret
brandmajor, hvorpå han efter brandvæsenets nyordning blev medlem
af Københavns Brandforsikringssocietet. Desuden sad han i bestyrel
sen af en lang række andre selskaber og stiftelser.77 Som bygherre om
byggede han i 1845 Nyhavn 47 og deltog i anlægget af Schønbergs-
gadekvarteret o. 1855. Desuden stod han for tømmerkonstruktionen
til Marmorkirkens kuppel. Julius Blom, der endte som etatsråd, boede
de sidste 40 år af sit liv, fra 1861 til 1900 i sin gård, Kronprinsesse
gade 30, ikke mange huse fra det kompleks, der mange år tidligere
var opført af »Bioms Enke & Sønner«.78
Betragter man Thomas Bioms bygninger under eet, er der et træk,
der slår én gang på gang: evnen til at afpasse huset og de arkitekto
niske virkemidler efter omgivelserne og ændringerne i tidens stil; de
små, beskedne, skrabede huse i det jævne Sankt Pedersstræde-kvarter,
de mere herskabelige i det nyanlagte Kronprinsessegade-strøg, den
prunkløse og til det yderste funktionelle Håndværkerstiftelse, de tre små
huse i Fiolstræde, der holder samme proportioner som de andre i denne
gade, og hvor Blom desuden har forsøgt sig i en mere moderne stil
ved anvendelsen af dekorative ornamentfriser af gips. Efter dette
knæfald for tidens stil viser han i Skindergadehuset, at han også be
hersker den foregående periodes monumentale stil, som C. F. Hansen
havde præget de omgivende bygninger med. Blom, hvis læreår lå før