33 / 83
29
Lakier i Kastrup ved Vordingborg. Den italienske Billedi
hugger var en kendt Skikkelse i Halvfjerdsernes og Fir*
sernes København.
En Septemberdag tog de tre Rejsekammerater afsted fra
København. Rejsen gik over Hamborg, Hannover, Cassel,
Wurzburg, München og Innsbruck. De saa sig om i Verona
og Pisa, og derefter fulgte et længere Ophold i Rom, hvor
de mødte megen Gæstfrihed hos Ingeniør Gennari og hans
Hustru Amalia, en ægte italiensk Skønhed, Søster til Bra*
cony. Det var et overmaade musikalsk Hjem. Guglielmo
Braconys to Brødre, Bibliotekar Luigi Bracony og Bib
ledhugger Leopoldo Bracony, kom dem ogsaa venligt i
Møde. Leopoldo var deres Cicerone under hele Ophob
det i Rom.
Kærligheden til Hjemmet, Omsorgen for Familien og
Interessen for »Værkstedet« derhjemme lyser ud af de
Breve, som Lauritz Rasmussen fra Rejsen sendte til Læs*
søesgade 17. Den Aften, han kom til Rom og tog ind paa
Hotel Minerva, skrev han straks et Brevkort for at bero*
lige Hustru og Børn; en Baneulykke havde ramt et andet
Tog end det, hvormed han var ankommet. Om Morgenen
satte han sig, saa snart han var kommet op, til at skrive et
langt Brev hjem. Han paabegyndte gerne et Brev i den
tidlige Morgenstund, fortsatte, naar han kom hjem til Ho*
teilet efter Formiddagens Vandringer, og afsluttede Brevet
om Aftenen, inden han gik til Ro. »Hvorledes gaar det
hjemme, jeg længes forskrækkeligt efter at høre fra Eder
og fra Værkstedet«, —»Eders Papa tænker immer paa Eder«
—»H ils nu mine to Værkførere, at de passer godt paa« —
»H ils dem alle i Værkstedet og tak dem, at alt gaar saa
vel« . . . . det er Vendinger, som i deres Trohjærtighed
giver et Billede af den, der skrev dem. »Trøst min gamle
Rap og giv ham en Kage fra mig« — han tænker paa sin