58 / 83
54
Det var jo nok lidt overdrevent, naar man siden har
skrevet, at »det halve af Byen kæmpede som Løver mod
Springvandet, Fader stod mod Søn, og mangt et Ægteskab
blev opløst, fordi den ene var
f o r
og den anden
imod
Stor*
kene ved Højbroplads«. Men vist er det, at Storkespring*
vandet gennem lange Tider, med Mellemrum, har sat Sin*
dene i Bevægelse, og at det ogsaa har været Midtpunktet
for rene Gadetumulter. Ældre Københavnere vil mindes
en halv Snes livlige Oktoberaftener i 1894. Disse Gade*
optrin begyndte med, at Folk om Aftenen stillede sig op
og stirrede paa Fontænen. Saa var der spøgefulde Menne*
sker, der satte Fisk —Torsk og Aal —ud i Vandkummen.
En fuld Mand, der en Nat havde slaaet sig ned her for at
pilke Torsk, forsikrede overfor Politiets Indskriden, at han
havde Fisketegn. En anden kastede Penge i Kummen til
Fryd for Gadeungdommen. Naar Folk gik fra Teatrene,
lagde de Vejen om ad Amagertorv for at se paa Løjerne.
Der kunde en enkelt Aften være samlet 4—5000 Menne*
sker. Tvivlsomme Eksistenser dukkede efterhaanden op i
stigende Tal. Politiet ryddede Torvet. Der blev foretaget
Anholdelser, og Efterspillet foregik i den offentlige Politi*
ret under Idømmelse af Bøder. Men den 15. Oktober faldt
det ind med Regn, og saa fik Storkespringvandet snart Lov
til at være i Fred. Omkring Aarhundredskiftet drog imid*
lertid Sværme fra Raadhuspladsen et Par Nytaarsnætter
ned til Springvandet paa Amagertorv. Urostifterne kastede
en Neger og et Par ældre Damer i Springvandskummen.
Saaledes mundede »Storkekrigen« ud i de rene Bølleop*
tøjer.
I de værste Perioder havde Autoriteterne ladet Kum*
men tømme for Vand, og en Tid lang var den dækket af
et Laag. Nu har Storkespringvandet gennem mange Aar
været fredlyst. Et Par Gange var der Tale om at flytte det,