181 / 598
62
eftergivelige, subcutane Bindevæv; den faste og ela
stiske Hud kan derfor ikke komme til at udove
noget Absorption befordrende Tryk; til dette Motiv
kommer endnu et andet, det at det subcutane Binde
væv synes mindre rigt paa Lymphekar end selve
Huden1). De af den lange Bestaaen af Haard-
bederne foraarsagede Ulemper opveies langt af den
store Fordeel, at der paa denne Maade undgaaes
Suppurationer og fremdeles de saa ofte udhævede
stærke eradierende Smerter, som her i disse Aar
ialt kun ere iagttagne et Par Gange; stærke, locale
Smerter forekom kun hos et enkelt af disse iaar be
handlede Individer. Behandlingen af de 13 Indivi
der medtog 642 eller gjennemsnitsviis for hvert
henimod 49,4 Dage. — Det havde (sml. Beretn. for
ifjor) viist sig, at 22 af de i 1868, 1869, 1870 og
1871 med Sublimatinjectioner behandlede og under
Kontrol forblevue 47 Individer ikke havde viist Til
bagefald, og saadant er heller ikke senere optraadt
hos noget af dem. Derimod har der, som tidligere
i disse Beretninger udhævet, ogsaa iaar oftere viist
sig tidlige Recidiver efter denne Behandling og
undertiden flere paa hinanden følgende Udbrud. A f
de 13 iaar med Indsprøitninger behandlede Indi
vider (og vel at mærke da af de 10 for det første
Udbrud Behandlede) have de 5 viist nyt Udbrud,
udviklet Va, 1V
2
, 2, 3 og 7 Maaneder efter Afslut
ning af Behandlingen; men det nye Udbrud var i
de 3 Tilfælde aldeles overfladisk og hurtigt for
svindende, i de to lidt betydeligere, men temmelig
l)
Sm l. I. N eum ann, zur Kenntniss der Lymphgefåsse
der Haut. 1873. p. 25. Taf. I. F ig. 1; t. III. F ig. 5, 6.