182 / 598
63
hurtigt vigende for Inunctioner; hos dét ene Individ
fulgte to lette Udbrud hurtigt efter hinanden. .
Der er som i forrige Aar (s. Ber.) foretaget
Ve i ni ng a f de allerfleste s y f i l i t i s k e P a t i e n
t e r ved deres Indlæggelse og umiddelbart ved Ud
skrivningen. A f de 42 i denne Henseende under
søgte Individer (hos hvilke Maximum og Minimum
af Vægt var 86,96 og 36,3 Kgr.) have de 20 viist
en T i l t a g e n i Væg t ; denne har i de 8 Tilfælde
været mindre end et Kilogram; i 8 mellem 1—3,
i to 4, i eet 5 og i eet endog 6 Kilogrammer. De
andre 22 have viist en A f t a g e n af L e g e ms
vægt en, men denne har i Halvdelen af Tilfældene,
i de 11, været uvæsenlig, under eet Kilogram; i
fire var den mellem 1 og 2, i 5 mellem 2— 4, i
eet 7 og i eet endog 8 Kilogrammer. Af de 13
Individer med første Udbrud viste de 5 Vægtfor
øgelse, de 8 Aftagen af Legemsvægten; af de 29
med recidive Tilfælde gave de 15 Tiltagen, de 14
Aftagen af Vægten.
Som tidligere i disse Beretninger angivet, varer
Me n s t r u a t i o n e n hos Skjegerne i Reglen maaskee
lidt længere end hos andre Kvinder, fordetmeste
6—8 Dage1).
Me n s t r ua t i o n s u o r d e n e r fore’) For D a n m a r k s V e d k o m m e n d e angives M e n
s t r u a t i o n e n s M i d d e l v a r i g h e d af Hannover
(Om Menstr. Betydning. 1851. p. 26; Unders, an-
gaaende Menstruationen. 1865. p. 28) til 4,62 Dage,
Ravn (Menstr. Physiologi. B. f. L. 3 R. V II. 1850.
p. 16) sætter Middelvarigheden hos de regelmæssigt
menstruerede Individer til gjennemsnitsviis 4 D age;
og A . Berg (Bem . om Menstr. hos Færinger. B. f.
L. 5 R. X X . 1873) til 4,0 Dage.