Dette er et billede paa socialt boligbyggeri. Store parkbebyggelser med altan-karnap huse
omgivet af træer og plæner, der ligger aabne og frit tilgængelige for de mange børn.
Plænerne er ikke kun et dekorativt græstæppe, men en tumleplads til leg; altanerne og
karnapperne er ikke bare tom æstetik, men vinterhave og friluftsstue til solbad og hygge.
Børn i en storby vokser ofte op i mørke gader og gaarde med asfalten som legeplads.
Lykkelige er de, der kan tumle sig paa plænerne og de monterede legepladser i sol. Og
der er snart mange børn som lejere i Socialt Boligbyggeris ejendomme. Alene i Kantor
parken bor 1500 børn, der med sjove masker og i farvede dragter med hornorkester i
spidsen slaar katten af tønden fastelavnssøndag.