90
Frederiksberg-Afdeling.
Foren ingens Stiftelse.
N
aar der, inden Foreningens Stiftelse, skulde forhandles eller
søges om Krav, stillede af Medlemmer af Korpset, brugte
man paa Stationen den Fremgangsmaade, at man trak Lod om
hvilke to Medlemmer, der skulde forhandle med Ledelsen af
Korpset, og disse to Mand besørgede saa det videre fornødne.
At der, navnlig naar Loddet traf et Par unge nyansatte Brand-
mænd, hos disse ofte ytrede sig en vis Angst for at komme til
Forhandling med Ledelsen af Korpset, er saa forstaaeligt, idet
man jo, naar man havde opnaaet Ansættelse i en Institution
som Brandkorpset regnede dette for en Livsstilling, og var man,
efter Ledelsens Skøn for vidtgaaende i sine Fordringer, stod Afsked
fra Korpset altid som et Skræmmebillede, da saadanne to
ved Lodtrækning valgte Mænd let vilde kunne komme til at
staa ret isolerede. Da der imidlertid omkring Aarene 1895— 96
nyansattes en Del yngre Medlemmer i Korpset, fik Tanken om
at danne en Forening Vind i Sejlene, og Stødet som førte til den
endelige Oprettelse af en Forening, var vel nok, dels at der af
Kollegerne i København i 1898 var dannet en Forening og dels
Generallockouten i Sommeren 1899. Under Lockouten fandt der
naturligvis en Indsamling af frivillige Bidrag til de Udelukkede
Sted, og Tanken om at man jo, naar man som Tilfældet var her,
havde hele sin Sympati paa de udelukkede Arbejderes Side,
bedre tilkendegav denne Sympati ved at staa som Medlemmer
af en egen Organisation.