93 / 124
86
mar: „Ja — Ja — i Morgen er der
atter en D ag ,“ og det lykkedes
ham trods alt, at vinde ikke saa
faa Resultater for Organisationen i
den Tid han var Formand. Grundet
paa private Forhold, trak Jørgensen
sig tilbage i 1914, hvorefter den
nuværende Formand V. Ipsen atter
valgtes til Leder af Organisationen.
Da Juel-Nielsen trak sig tilbage
som Kasserer valgtes nuværende
Sprøjtefører Hørby til denne Tillids
post. Dette Tillidshverv var ingen
Fornøjelse i de Tider. De bitreste
A. C. Jørgensen.
Minder er sikkert, at de som foran
ledigede de mest ærekrænkende
Bryderier var Sprøjteførerne. Selv udgaaede af Brandmændenes
Rækker, selv Tjenestemænd i underordnede Stillinger, skammede
de sig ikke for at gaa Ledelsens Ærinde, skønt „Brandfolkenes
Organisation“ dog ogsaa til en hvis Grad varetog deres Interesser.
Det er vanskeligt at betegne denne Sprøjteførernes Op
træden, naturligvis var her ogsaa hæderlige Undtagelser, men
iøvrigt maa det siges at det vel nærmest maa betegnes som
honnet Ambition. Ogsaa fra mange Medlemmers Side lagdes
store Bryderier i Vejen, ikke alle havde Forstaaelse af Organi
sationens Betydning, og saa i Organisationen kun et Middel
til at trække Penge ud af Lommen paa fattige Brandfolk. Der
skulde en uhyre Taalmodighed og en Del diplomatiske Evner
til, for at faa Kontingenterne ind.
For enkelte Medlemmers
Vedkommende løb Restancerne endogsaa for Aar. Men Hørby
var Manden for at faa Pengene ind, han opledte Medlemmerne,
brugte sine agitatoriske Evner, og det lykkedes ham da ogsaa
at faa de allerfleste til at forstaa, at kun gennem Organisation
og Enighed kunde deres Interesser varetages.
Organisationen udtaler herfor sin Tak til Sprøjtefører Hørby,
der endnu den Dag i Dag nærer de bedste Følelser for sin
gamle Forening.