Previous Page  88 / 124 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 88 / 124 Next Page
Page Background

81

Hovedorganisationen, altsaa i dette Tilfælde til Brandfolkenes

Organisation, og der udover intet.

Bestyrelsen misbilliger i høj Grad at Klubben allerede har

foretaget Skridt, som kun Organisationens Bestyrelse har Ret til,

og henstiller til Klubben at ændre sine Formaal og Forretnings­

gang saaledes, at alt hvad der vedrører Reserveførerne indsendes

til Brandfolkenes Organisation.

Vi undlader ikke at henlede Klubbens Opmærksomhed paa

Organisationens Love § 22, som Bestyrelsen, saafremt Klubben

ikke ændrer sin Virksomhed i Overensstemmelse med Organisa­

tionens Love, agter at foreslaa Generalforsamlingen bragt i

Anvendelse.

(Underskrifter.)

Reserveførerne bøjede sig naturligvis ikke, og Striden ind­

ankedes for Forbundets Hovedbestyrelse, hvis daværende For­

mand mærkværdigvis støttede denne Seperatistbevægelse og

Striden rasede videre til stor Skade netop for Reserveførerne.

Der veksledes en Række Skrivelser og afholdtes en Masse

Møder, men alt prellede af paa de Herres Stupiditet. Først i

1915 da Afgangen fra Klubben paa Grund af Forfremmelser og

Afsked havde været saa stor at Klubbens Aktionsevne kendelig

formindskedes, afgik Klubben ved en blid og rolig Død, den sorte

Haand forsvandt i det store uendelige. Siden da har der hersket

den største Enighed indenfor Organisationen, til Gavn ikke mindst

for Reserveførerne, der nu har opnaaet alt hvad de drømte om,

og mere til.

Man høstede dog den Lære af denne Strid, at Klubber er af

det gode, forudsat at de virker i Overensstemmelse med Orga­

nisationens Love. Skulde oftere en Branche indenfor Organi­

sationen faa Lyst til at gaa sine egne Veje, bort fra den af

Organisationen slagne Vej, for paa egen Haand at føre deres

særlige Sager, saa har Organisationen nu saa stor Indflydelse,

at den kan belære saadanne Medlemmer om, hvorledes Diciplinen

indenfor en Organisation bør være. Gentagelser har ikke siden

fundet Sted, og vilde efter at Forhandlingsreglerne mellem Magi­

straten og de kommunale Hovedorganisationer er fastslaaede,

heller ikke mere være at befrygte.

n