87 / 124
80
ca. V3 af Reserveførerne holdt fast ved Organisationen.
Man
gik da til Dannelsen af en Klub, den saakaldte „sorte Haand“ ,
som Klubben øjeblikkelig blev døbt af Brandmændene.
Af
Organisationen krævede Klubben Selvstyre. Den Brevveksling,
der i den Anledning fandt Sted, er ikke uden Interesse og vid
ner om megen Bitterhed.
Striden varede i flere Aar, men
Organisationens Bestyrelse bøjede sig ikke, det vilde jo betyde
Ophør af al Disciplin, Opløsning af Rammerne. Gang paa Gang
hentede Klubben sig et Nederlag hjem, men man var nu en Gang
under en uheldig Paavirkning og maatte løbe Linen ud.
A f Interesse er følgende Skrivelse fra Reservesprøjteførerne
ved Dannelsen af Klubben:
September 1909.
Til
Bestyrelsen for Brandfolkenes Organisation.
Det meddeles herved den ærede Formand for Brandfolkenes
Organisation at Reservesprøjteførerne ved Københavns Brand
væsen har dannet en Klub, der har til Formaal at varetage
Reserveførernes særlige Interesser. Det er derfor besluttet paa
et samlet Møde at lade alt administrativt saavidtmuligt blive
ordnet af Klubben selv.
I Henhold hertil undlader vi ikke at gøre den ærede Formand
opmærksom paa, at vi ikke ønsker Organisationen foretager sig
noget angaaende Reserveførerne før der foreligger Meddelelse
fra Klubben.
(Underskrifter.)
Indenfor Bestyrelsen var man klar over, hvor det bar hen,
og svarede omgaaende Klubben med følgende:
Til
Reserveførernes Klub.
Kvitterende for Skrivelse af 16/9 1909 skal Bestyrelsen for
Brandfolkenes Organisation, efter atovennævnte
Skrivelse og
Klubbens Love har været forelagt i et Bestyrelsesmøde, ikke
undlade at meddele, at Klubbens Formaal er i absolut Modstrid
med Formaalet og Lovene for Brandfolkenes Organisation og
med Fagforeningskotume i Almindelighed, idet saadanne Klub
bers Formaal er at gøre Indstillinger eller stille Forslag til