Previous Page  85 / 124 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 85 / 124 Next Page
Page Background

78

denne nødvendige Agtelse og Tillid, bestemmes hans Pension af

Kommunalbestyrelsen.

Organisationen vedtog derfor at lade dette Spørgsmaal afgøre

ved Domstolene. Sagen indankedes for vort Forbunds H oved ­

bestyrelse, der efter at have afæsket deres juridiske Konsulents

Erklæring, afviste Sagen. Organisationen overdrog saa Hr. Over­

retssagfører Emil Nielsen at føre Sagen mod Magistraten, og ved

Hof- og Landsretten vandt vi Sagen, idet Retten kom til det

Resultat at Manden skulde pensioneres efter § 7.

Magistraten appellerede dog Afgørelsen og samtidig vedtog

vort Forbund at overtage Sagens Førelse for Højesteret, men

denne højeste Instans kom til det modsatte Resultat. Sagen

tabtes og Manden fik ingen Pension. Denne Sag var ogsaa

af principiel Natur, idet det her blev fastslaaet at Magistraten,

ved grov Tjenesteforseelse, kunde afskedige en Mand uden Pen­

sion, paa Trods af Pensionsregulativets § 7’ Ordlyd og dette

har naturligvis vidtrækkende Konsekvenser, idet Enken efter en

Mand der er afskediget for en saadan Forseelse ikke kan faa

nogen Enkepension, selv om Manden, som her, har en Tjenestetid

paa ca. 30 Aar, og da denne § ogsaa findes i Pensionsregulativet

af 1920 § 31— 32 har Dommen ogsaa Betydning for Fremtiden.

I 1916— 17 havde vi 2 næsten ens Sager om rettidig Opsigelser

af Erstatningsmandskabet. I begge Tilfælde havde de paagæl­

dende været indkaldt til Sikringsstyrken, og da de kom tilbage

til Korpset fik de deres Opsigelse som „ikke egnet“ , men af

en eller anden Grund nogle Dage forsent, saaledes at den Maaned

som overenskomstmæssig er tilstrækkelig for en Mand, der ikke

har været i Tjenesten et Aar, ikke var tilstrækkelig; i begge

Tilfælde skulde der 3 Maaneders Opsigelse til.

Sagerne forhandledes gennem vort Forbund", dels med Brand­

væsenets Ledelse og dels med Magistraten og Resultatet blev i

begge Tilfælde, at de paagældende fik to Maaneders Løn efterbetalt.

Foruden ovennævnte Sager har Organisationen naturligvis

ofte maatte gribe ind i Enkeltmandssager, som oftest med Held,

saaledes at vi paa dette Omraade herigennem maa sige at have

haft et virkeligt og godt Værn imod Overgreb.