KJØBENHAVNS GRUNDEJERBANK
I
det stolte, skønne Renaissance-Palads (afbildet i nærværende Afsnit S. 98), hvori
de kjøbenhavnske Grundejeres
Kreditforening
bor til Huse, finder man saa højst
naturlig ogsaa de kjøbenhavnske Grundejeres
Bank.
For begge Virksomheder og de
res Forhold til den nævnte Samfundsklasse turde dette Bosted være saare symbolsk:
det klare og faste i Bygningens Former og Flader, Linier og Omrids, det helt ud
ægte i dens Stil og Stof, gør netop
arkitektonisk
det samme Indtryk som Jord og
Grund
socialt
og
økonomisk
— giver Sikkerhedsfølelse, Tryghed og Bo.
Det er nu snart et halvt Aarhundrede, siden Privatbanken blev stiftet, og Dan
marks Hovedstad saaledes fik hele to Banker. Det var de gode Aar i Slutningen af
Halvtredserne, som skabte saa stort et Liv i Handel og Omsætning, at man ikke
længer syntes, den ene Bank forslog. Men saa gik der ogsaa en rum Tid, inden vi
fik de to næste Banker: Landmands- og Handelsbanken — Milliardaarenes Opsving
skulde til for at vove saa kækt og tænke saa vidt! Og derpaa forløber der næsten
en hel Menneskealder, hvori det ikke falder en Mo’rs Sjæl ind, at vi ikke skulde
have nok i »de fire Hovedbanker.« Man maaler maaske derfor bedst, hvor mægtigt
Hovedstadens Erhvervsliv gik frem sidst i Halvfemserne, ved den Omstændighed,
at vi nu har faaet ikke mindre end fem Banker til, hvoraf de 3 allerede har voxet
sig godt store — og blandt disse sidste er just »Kjøbenhavns Grundejerbank.«
Det er da ej heller det blinde Tilfælde, at man i de nævnte Aar med Lethed
har kunnet starte og bagefter med Held gennemføre nye Bankforetagender. Hvad
der kendetegner Perioden, var dette: at der efter lange Tiders Stilstand og Kapital-
Rigelighed, for ej at sige - Overflod, med Et rejste sig en Kæmpebølge af Fore
tagsomhed, som krævede Penge og atter Penge, selv til dyre Renter — det
kunde betale sig at laane alligevel! Hvilken Forretning ligger da mere naturlig og
lige for end at sørge for slig en Trangs Tilfredsstillelse, — det er jo netop i saa-
danne pludselige Opsvingstider, har vi alt set, at nye Banker bliver til, det er, lige
som Udviklingen bliver helt utaalmodig, ikke længer kan nøjes med, hvad der alt
haves, men i sin Hastighed og Heftighed ligefrem stamper nye Midler og Mænd
op af Jorden. Og saaledes gik det da ogsaa denne Gang, som sidst i Halvtredserne,
som først i Halvfjerdserne!
Det var her i Kjøbenhavn ikke mindst
Byggeriet
, som den store økonomiske
Opgang bragte i Flor: nye kommercielle og industrielle Foretagender skød op og
kræved’ Husrum, allevegne fra strømmede Folk til Hovedstaden, Grundværdierne steg.
Under disse Forhold tog Bestyrelsen i Nørrebros Grundejerforening Initiativet til
en Sammenkomst af de forskellige kjøbenhavnske Grundejerforeningers Tillidsmænd
for i Fællig at drøfte: Oprettelsen af en Bank, der særlig skulde være Grundejerne
i Kjøbenhavn og Omegn til Nytte.




