325 / 395
K J Ø B E N H A V N
I Sø- og Handelsretten indvalgtes han i Sommeren 1874 og virkede som Dommer
der i samfulde 31 Aar.
Som Retsmedlem blev han i 1892 Etatsraad og i 1899 Dannebrogsmand.
Ifølge Sagens Natur var det dog navnlig i Landets aktive
Erhvervsliv
, at Fritsche
greb stiftende og ordnende ind.
I 1872 var han delagtig i Stiftelsen af Dampskibsselskabet »Kjøbenhavn-Malmo«,
der begyndte Virksomheden med Dampskibene »Gefion« og »Gylfe« samt »Lund« i
Konkurrence med de svenske og danske Selskaber i Malmo, Landskrona, Helsing
borg og Helsingør, som da havde Sundfarten i Hænde og mentes at lede Farten
ganske utilfredsstillende.
Konkurrencen sluttedes snart med en Overenskomst, hvorefter »Kjøbenhavn-
Malmo« overtog den hele Sundflaade og derefter overdrog Skibene og Farten til
»Det forenede Dampskibs-Selskab«, i hvis Bestyrelse Harald Fritsche indtraadte som
Kommitteret for Sundafdelingen; senere var han indtil 1897 Medlem af Bestyrelsen.
I 1884 stiftede Kammerherre A. Garde, Grosserer Vilh. Petersen, Kaptajn Fugl,
Professor Arth. Feddersen m. fl. sammen med Fritsche Foreningen til Fiskeriernes
Fremme i Danmark, men da der samme Aar dannedes en Forening med samme
Form aal, »Dansk Fiskeriforening« under Lensgreve Moltkes Præsidium, blev Fo r
eningerne i 1887 sammensluttede til den nuværende »Dansk Fiskeriforening«, i hvis
Bestyrelse Fritsche vedblev at virke, indtil han i 1894 frabad sig Genvalg.
Da »Kjøbenhavns Dampmøller« stiftedes i 1880, overførte Fritsche til Selskabet
sin store svenske Mel-Kundekreds og indgik i Bestyrelsen, hvoraf han indtil sin
Død var Medlem.
Som Formand i Bestyrelsen for »Marstrands Bryggerier« deltog han i Aaret 1891
i Dannelsen af »De forenede Bryggerier«, i hvis Bestyrelse han stadig havde Sæde
som Formand.
*
*
*
Ved sin 70aarige Fødselsdag blev Fritsche udnævnt til Kommandør af Danne-
broge og kort efter til Kommandør af Vasaordenen. Han stod nu paa sin Indflydel
ses og Popularitets fulde Højde, samlende sin Stands Sympathi helt og fuldt om
sin myndige og maalbevidste Personlighed, mildnet og modnet, som den var bleven
med Aarene. Just saa skulde det være slut med ham, brat og afgørende slut! Den 27.
Juni 1905 døde han af et Hjerteslag, — en lykkelig Død endte et lykkeligt Liv.
Men som saa meget af hans Gerning, lever ogsaa hans Forretning efter hans Død
og staar stedse Jævnmaal med sin stolte Fortid. Den føres af hans Enke videre i
det gamle Spor og ad de en Gang banede Veje ved Hjælp af den kyndige og tro
faste Stab af Medarbejdere, som den Afdøde i Aarenes Løb havde forstaaet at
knytte til sig.