21
Vagn Christensen:
»Boligforhold og børnesygelighed - en undersøgelse af
hospitalsindlæggelsen under forskellige boligforhold«. Ejnar Munks-
gaards Forlag, København 1956.
En medicinsk doktorafhandling, som har det formål at undersøge »om
der er sammenhæng mellem dårlige boligforhold og øget sygelighed,
hvilke sygdomme der især optræder under dårlige boligforhold, hvilke
egenskaber ved boligen der især er af sundhedsmæssig betydning, og at
forsøge at skelne mellem virkningen af dårlige boligforhold og virknin
gen af andre milieufaktorer«.
De nævnte tal vedrørende børnesygdommenes hyppighed under gode
og dårlige boligforhold kan ikke benyttes som et direkte bevis for den
større børnesygeligheds afhængighed af de dårlige boligforhold. Et bevis
i videnskabelig forstand ville kræve, at alle undersøgelsens faktorer var
ensartede undtagen netop den ene, som man vil undersøge. Og det er de
naturligvis ikke. Afhandlingen indeholder derfor også undersøgelser og
diskussioner, som søger at indkredse og korrigere for andre miljøforholds
betydning for børnesygeligheden, blandt andre følgende:
a. Indtægtsforhold.
b. Aldersfordeling og kønsfordeling.
c. Arvemæssige forhold (konstitutionelle faktorer).
d. Forskellig tendens hos forældre til at lade børnene indlægge.
e. Familieforhold, enlige mødres boligforhold.
f. Familieforhold, enlige mødres indtægtsforhold.
g. Familieforhold, enlige mødres erhvervsforhold (graden af udearbejde).
h. Forsørgerens sociale stilling.
i. Emæringsforhold (bl. a. brysternæring contra kunstig ernæring),
j. Moderens vilkår og hendes evne til at passe barnet.
På intet af disse områder har Vagn Christensen fundet beviser på, at
dårlige boligforhold er af sekundær betydning for børnesygeligheden i
forhold til det undersøgte forhold, hvis man ser bort fra det enkelte syg
domstilfælde. På den anden side er det efter min mening ikke bevist, om
en samling af uheldige omstændigheder kan have større betydning for
barnets sygelighed end udelukkende ringe boligforhold. Kun det sidste
punkt (j) kan ifølge Vagn Christensen i betydning måle sig med påvirk
ningen fra dårlige boligforhold. Men spørgsmålet i forbindelse med mo
derens pasning af barnet er i sig selv et stort problemkompleks, hvori
også dårlige boligforhold spiller ind.
26
Om Lægeforeningens boliger på Østerbro
skriver E. Hornemann med
flere i »Aarsberetning fra 1888, fra Bestyrelsen for Foreningen til Opfø
relse af sunde og billige Boliger for de ubemidlede Klasser«. En påvis
ning af den gunstige virkning for sundheden og den mindskede dødelig
hed som Lægeforeningens Boliger har haft for de 2600 beboere. En be
retning fra tyve-årsfesten for stiftelsen af »Husholdningsforeningen« i
Side
256