gav erstatning, og naturfredningsloven a f 196 1 § 22 , der gav
erstatning, kommer Bent Christensen til det interessante resultat,
at »den gængse fortolkning a f grundlovens § 731 , hvorefter der
ved et samlet skøn over en række momenter kan fastlægges en
grænse mellem ekspropriation og begrænsning i ejerrådigheder-
ne, simpelthen ikke kan bruges til at afgøre, hvornår der skal
betales erstatning for mistet byggechance som følge af offentlig
regulering a f byudviklingen og sommerhusbyggeriet i det åbne
land.«
Bent Christensen når herefter til den konklusion, »at man må
acceptere, at erstatning for mistet byggechance som følge af re
gulering a f byudvikling og sommerhusbyggeri i det åbne land
enten er en billighedserstatning - og altså overhovedet ikke kræ
ves a f grundloven - eller at grundloven kun kræver erstatning,
hvor reguleringsordningen i enkelttilfælde fører til vilkårlighed
i betydningen atypiske, uforudset hårde tab. En accept a f denne
sidste fortolkning a f § 73 v il vistnok tilmed kræve, at domsto
lene lægger deres praksis om, eller med andre ord skaber ny ret.«
1 Om ejendomsretten og § 73, se litteraturoversigten.
251