252 / 273
heden åbnes adgang til store, velegnede bebyggelsesområder,
f. eks. ved udlægning a f nye arealer til inderzone eller byzone
eller til sommerhusområde« og videre: »Hvor tabet består i
mistet byggechance, v il en definitiv erstatning føre til, at der
ikke betales erstatning for senere vækst i byggechancen, mens
der til gengæld betales erstatning for hele værdiforringelsen på
opgørelsestidspunktet.«
»Indtil reformen ved zoneloven (lov nr. 3 1 5 a f 18. jun i 1969)
indeholdt lovgivningen meget forskelligartede svar på spørgs
målet om, hvorvidt der skulle ydes erstatning for tab, der består
i mistet byggechance. I en lang række tilfæ lde var og er der ikke
hjemmel til at yde erstatning.« Bent Christensen omtaler en hel
del love, som på adskillige områder begrænser en ejers rådighed
over sin ejendom (sandflugtslove, skovlove, naturfredningslove,
strandlove og landsbyggelove), men som ikke giver anledning til
erstatning. Byreguleringsloven derimod (lov nr. 279 a f 1. ju li
1965) gav hjemmel for erstatning for placering i yder- og land
brugszone, men indtil udgangen a f finansåret 1967-68 v a r der
i alt udbetalt mindre end 3 millioner kr. i erstatninger. Dette
skyldtes dels, at der samtidig blev udlagt store arealer i inder
zone, så efterspørgslen flyttedes til disse arealer, og dels, at
yderzonearealeme v a r så store, at byggechancen (udstyknings
chancen) v a r lille eller slet ikke eksisterede.
Den nye zonelov a f 1969 indeholdt i § 12 følgende bestemmel
se: »Hvis ejeren a f en ejendom i landzonerne som følge a f (lo
vens) rådighedsbegrænsninger afskæres fra en økonomisk rime
lig og forsvarlig udnyttelse a f ejendommen, der svarer til den
faktiske udnyttelse a f de omliggende ejendomme, og som han
efter de hidtil gældende regler har haft rimelig grund til at på
regne, ydes der erstatning a f statskassen for det deraf følgende
tab.« Bent Christensen skriver blandt andet om denne bestem
melse, at når byggechancens erstatningsretlige følger er gjort
op én gang for alle pr. 1. 1. 1970, »vil det i princippet være mu
ligt at frede i landzonerne uden at betale erstatning for mistet
byggechance.«
V ed at sammenholde nogle a f de faktisk gennemførte erstat
ningsordninger to og to, f. eks. landsbyggelovens § 5, der ikke
250