DenKroniskeBolignød

være ensbetydende med at tage med den ene hånd og give med

den anden. Men dette udelukker ikke at mere specielle former

for beskatning, her særlig ejendomsbeskatning, kan være udfor

met på en sådan måde, at de betragtes som omfattet a f § 73 i

den traditionelle juridiske forestillingsverden. Den afgørende

betragtning v il her formentlig blive noget i retning af, at grund

loven sikrer den private ejendomsret, og at en offentlig regule

ring - f. eks. gennem en intensiv beskatning - kan være a f en

sådan karakter, at den »undergraver« den private ejendomsret.

Om den fulde grundskyld skulle komme ind under en sådan for

tolkning, kan je g desværre ikke udtale mig om, da jeg ikke er

tilstrækkeligt inde i problematikken omkring grundskylden.

T il slut dette: Du skriver et sted, at begrebet ejendomsret fore

kommer dig at være en juridisk rodebutik. Det er forståeligt, at

du har fået denne opfattelse ved at studere den juridiske litte

ratur om § 73. Der er ingen tvivl om, at grundlovens ejendoms

parag raf er den mest modsigelsesfyldte a f samtlige grundlovens

frihedsrettigheder. Modsigelserne har blandt andet sammen

hæng med, at § 73, der klart dækker situationer, hvor den a l

mindelige retsbevidsthed kræver beskyttelse (f. eks. ved afgivel

se a f retten til et jordstykke), i praksis er blevet anvendt langt

herudover som juridisk grundlag for en kapitalistisk økonomi

og dermed som en sikring a f grundspekulationen.«

I den omtalte artikel a f professor Bent Christensen i det nordi

ske »T idsskrift for rettsvitenskab«, særtryk 1970, Universitets

forlaget, Oslo, side 1 1 3 - 1 4 2 , behandles spørgsmålet om, hvor

vidt erstatninger for indgreb i ejers rådighed over sin ejendom

er grundlovssikret eller falder ind under begrebet »billigheds

erstatning«. Je g v il i det følgende forsøge at referere Bent Chri

stensens synspunkter, hvor de kan supplere Ole Krarups besva

relse a f spørgsmål 1, 3 og 7:

Bent Christensen betegner spørgsmålet om erstatning i denne

forbindelse som »først og fremmest et politisk problem. Dernæst

et statsretligt problem og endelig også et rent teknisk-juridisk

problem«. Han skriver blandt andet, at erstatninger for tab af

en byggechance på en grund kan formindskes »hvis der i nær-

249