246 / 273
instans, der kan underkende lovgivningsorganets skøn om eks
propriationers nødvendighed a f hensyn til almenvellet. Vedtages
der f. eks. i forbindelse med en jordlovgivn ing bestemmelser, der
giver stat eller kommune adgang til at ekspropriere jord til bo
ligbyggeri, har man ment, at domstolene må kunne underkende
sådanne lovregler som stridende mod grundlovens ejendoms
paragraf. Denne opfattelse er sikkert uholdbar. Hvis folketinget
er gået ind for, at visse offentlige interesser kun kan tilgodeses
gennem ekspropriation, v il domstolene ikke korrigere dette skøn
fra lovgivers side (ad 6).
Dette har længe været domstolenes standpunkt, som i sagen
om de islandske håndskrifter er blevet yderligere pointeret. I
denne sag tilkendegav højesteret, at man ikke nærmere ville give
sig a f med at kontrollere det politiske skøn, som ligger til grund
for lovens vedtagelse (ad 6).
Den væsentligste begrænsning i det offentliges ekspropria
tionsadgang bliver derefter grundlovens krav om, at ekspropria
tion kun kan finde sted mod fuldstændig erstatning, hvilket er
ensbetydende med, at ejeren skal være stillet økonomisk på sam
me måde, som hvis han havde beholdt sin ejendom (ad 3).
Dette erstatningsprincip giver anledning til talløse vanskelig
heder i praksis. H vad er fuldstændig erstatning i anledning af,
at der eksproprieres landbrugsjord, som vel for tiden udnyttes
rent landbrugsmæssigt, men som inden for en overskuelig år
række muligvis kunne udnyttes til bebyggelse? I hvilket omfang
skal ejeren have kompensation for den forspildte mulighed for
at få økonomisk gevinst a f udstykningsmulighederne?
Herom findes der visse juridiske teorier. Men hvad enten man
følger den ene eller den anden teori, er det klart, at erstatnings
udmålingen i høj grad beror på et skøn (ad 3). Dette er særlig
tydeligt med hensyn til ulempeerstatninger, f. eks. i anledning
af, at en ejer fremtidig må finde sig i larm og lugt og rystelser
fra den motorvej, hvis gennemførelse tilmed har kostet hans
grund dens hidtidige harmoniske form. A t sige at ejeren skal
være stillet økonomisk, som om ekspropriationen ikke havde fun
det sted, er her en formel uden nogen værdi som vejledn ing for
erstatningsudmåling (ad 3).
244