244 / 273
B E M Æ R K N I N G E R T I L 3. A F S N I T ,
E J E N D O M S R E T T E N T I L JO R D E N
V
ed
p r o f e s s o r
O
le
K r a r u p
I afsnittet om ejendomsretten til jorden er opstillet følgende
spørgsmål, der alle vedrører juridiske (statsretlige) fortolknings
problemer i forbindelse med grundlovens § 73:
1. Hvad er ejendomsret?
2. Hvad er ukrænkelighed, og hvad forstås ved almenvellet?
3. Hvad er fuldstændig erstatning, og hvad er ekspropriation?
4. E r det i overensstemmelse med normal lovgivningsprocedure,
at en tredjedel a f folketingets medlemmer kan standse ethvert
lovforslag vedrørende ekspropriation?
5. Kan enhver person eller interessegruppe indbringe ekspropria
tionslove for domstolene?
6. Kan den ikke-folkevalgte højesteret omstøde en lov, som det
folkevalgte folketing har vedtaget?
7. Har forventede spekulationsgevinster på jo rd og fast ejendom
noget med ejendomsret at gøre?
8. H ar beskatning a f en ejendomsværdi noget med ekspropria
tion at gøre? E r f. eks. »fuld grundskyld« det samme som be
slaglæggelse a f privatejendom? E r f. eks. 15 °/o skat a f frem
tidige grundværdistigninger en beslaglæggelse a f privatejen
dom?
Spørgsmålene skal naturligvis ses i sammenhæng med afsnit
tets øvrige tekst, der blandt andet indeholder forslag til ændrin
ger a f den nugældende lovgivning vedrørende ejendomsretten
og ekspropriationsbegrebet. For at få et fast udgangspunkt for
en diskussion om sådanne ændringer, bad je g Ole Krarup om en
besvarelse a f de opstillede spørgsmål, idet jeg ønskede en rede
gørelse ud fra en almindelig anerkendt juridisk fortolkning af
242