241 / 273
Hvilket betyder at f. eks. 35 % a f ugifte over 25 år har behov
for selvstændig bolig (iflg. civilstandsfordelingen 19 51). Ved at
sammenholde denne fordeling med befolkningstallet i de nævn
te grupper har Statistisk Departement beregnet det øgede bolig
behov i 1966 til ca. 18.000 lejligheder. Samme år var væksten i
gruppen, samtlige personer over 20 år, ca. 36.000 (iflg. Lands
planudvalgets analyse a f befolkningsudviklingen 1960-2000,
udarbejdet i 1968). Dette fortæller, at gennemsnitlig 2 personer
i gruppen over 20 år lægger beslag på 1 lejlighed.
Bruger vi nu disse beregninger for perioden 1970-1984, hvor
den årlige vækst i aldersgruppen over 20 år kun er ca. 20.000
(stadig iflg. Landsplanudvalget), kan vi udregne det
årlige lø
bende boligbehov
således: ca. 20 .000 :2 = 10.000.
Boligreserve:
Blandt boligfagfolk er der almindelig enighed om, at det er nød
vendigt at oparbejde en vis boligreserve a f ledige lejligheder,
hvis vi skal skaffe folk mulighed for at kunne flytte og bytte le j
ligheder. Sædvanligvis regnes der med ca. 2 °/o a f boligbestan
den som passende for det løbende flyttebehov inden for den
bestående boligmasse.
Hvis vi i 1984 regner med et samlet lejlighedsantal på ca.
2.000.000 v il behovet for en boligreserve i dette år være:
boligreserve i 1984, 2 % a f ca. 2.000.000 = ca. 40.000
eller omsat i årlig tilvækst:
boligreserve pr. år, ca. 40.000 :1 4 =
ca. 3.000
Konklusion vedr. den årlige boligproduktion
1970-1984:
V i kan nu gøre det årlige behov for nybyggede boliger op frem
til 1984, hvor vi regner med, at boligmangelen (men ikke bolig
nøden) skal være afviklet:
239