I 1940 kom indenrigsministeriet til det resultat, at der fandtes
langt over 100.000 saneringsmodne boliger i hele landet bortset
fra landdistrikterne. En a f boligministeriet nedsat kommission
kom i 1957 til højst 55.000, heraf i København ca. 30.000 og i
de øvrige byer ca. 20.000. De saneringsmodne landboliger var
ikke medregnet. (I 1945 ca. 30.000.) Ud over disse 55.000 sane
ringsmodne boliger måtte der i 1957 regnes med mindst 5.000
kæ lderlejligheder, som skulle nedlægges.*
Hvis vi i perioden fra 1957 til 1970 regner med en forøgelse
a f det ophobede kondemnerings- og saneringsbehov på ca. 25.000
lejligheder, fordelt på København og de øvrige byer, og desuden
for landdistrikternes vedkommende medtager ca. 20.000 sund
hedsfarlige boliger, kan vi for 1970 gøre regnskabet op således:
Det er altsa tallet for boliger i hele landet, der enten bør ned-
lægges og erstattes a f nye eller gennemgå en omfattende restau
rering. T il alle fam ilier i disse boliger skal der skaffes erstat
ningsboliger. T allet for København er sikkert sat for lavt, når
det tages i betragtning, at der i dag i højere grad end tidligere
regnes med sanering ved hjæ lp a f gårdrydninger, d. v. s. ned
rivning a f bag- og sidebygninger. I disse bygninger findes man
ge boliger, der tidligere ikke v a r regnet som kondemnable, men
nu b liver det ud fra byplanmæssige betragtninger og hensyn.
Og det er ikke alene saneringen, der skaber behov for erstat
ningslejligheder, men tillige alle de boliger, der hvert år
ned
lægges a f andre grunde.
Det drejer sig om boliger, der trods for
bud ændres til erhvervsformål, og om et stigende antal boliger,
der fjernes på grund a f trafikkens krav til nye veje, vejudvidel
ser, broer m. v. eller i andet såkaldt samfundsnyttigt øjemed.
Endelig er der de mange boliger, der fjernes med eller uden
myndighedernes velsignelse. Det sker særligt i den gamle bolig
Københavns kommune ca.
øvrige byer
-
landdistrikterne
-
kæ lderlejligheder
-
I alt for hele landet
ca. 100.000
45.000
30.000
20.000
5.000
236