240 / 273
1970 til 100.000 boliger og ikke kondemnerede boliger, som fo r
svinder pr. år til 5.000. Da vi regner frem til 1984 skal tillægges
et ophobet saneringsbehov i perioden 19 70 -1984 på 25.000. Det
årlige behov for nye boliger ifølge E bliver herefter:
Saneringsbehov pr. 1970 - 100.000 :1 4 =
ca. 7.000
ophobet saneringsbehov pr. år 19 70 -1984
- 2.000
ikke kondemnerede boliger, der nedlægges pr. år - 5.000
Å rlige boligbehov 1970 -1984
ca. 14.000
Landboliger, der nedlægges pr. år
- 4.000
Det løbende boligbehov:
Hvor mange boliger skal der i øvrigt bygges i de næste 14 år for
at undgå, at der opstår ny bolignød? Dette er et a f de vanskelig
ste spørgsmål at besvare. T il alle tider har det været forsøgt.
Ministerier, kommissioner, embedsmænd og andre fag fo lk har
regnet og skønnet på dette »normale« behov for nye boliger —et
behov, der hænger sammen med det forventede fødselsoverskud,
befolkningens fordeling efter alder, befolkningens trang til at
stifte familie, lade sig skille eller bo kollektivt, unge og ældres
behov for egen bolig og lignende spørgsmål, eller alt det, som
fag fo lk under ét benævner »det løbende boligbehov« eller med
et finere ord »det demografiske boligbehov«.
I 1954 har Statistisk Departement foretaget en prognose over
det demografisk bestemte boligbehov frem til 19 7 1. For at kunne
bestemme lejlighedsbehovet inden for de forskellige aldersgrup
per er der ved disse beregninger forudsat følgende civilstands
fordeling (husstandsfordeling) :*
ugifte 20-24 år
25 %
ugifte 25 år og derover
35 °/o
ægtepar
100 %
enkemænd og enker
85 °/o
separerede og fraskilte
50 %
238