Previous Page  236 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 236 / 273 Next Page
Page Background

offentlig transport, ville mange opgive bilen eller lade den stå,

for at søge afkobling i toget.

Nu og da løfter der sig røster for afskaffelse a f de »udemo­

kratiske« 1. klasser i togene. Mon ikke det er at stille problemer­

ne på hovedet? Sagen er vel, at alle skulle have mulighed for at

køre så behageligt som muligt, d. v. s. at vi skulle afska ffe de

»lavere« klasser, for ikke at tale om ståpladserne i busser og

sporvogne. Med en behagelig transport kunne det endog være en

fordel at blive befordret en halv time, så man fik tid til at læse

avisen uden for hjemmet. I den retning er det et stort tilbage­

skridt, at busserne breder sig på bekostning a f togene og spor­

vognene, som er langt behageligere transportmidler. Mellem Kø­

benhavn og henholdsvis Roskilde, Hillerød og Helsingør burde

der kun være en halv times kørsel, men kun få togafgange klarer

disse sølle 30-40 km på en halv time. Og så har je g kun nævnt

de bedste forbindelser omkring København. F ra Am ager og de

store boligområder mellem de nævnte strækninger er trafikbe­

tjeningen under al kritik, med det resultat at flere og flere an­

skaffer sig biler, som igen skaber uløselige trafikproblemer om­

kring København og fantastiske omkostninger for samfundet. En

svensk beregning opgiver samfundets udgifter pr. bil i stock-

holmsområdet til 40—50.000 kr. Der er vel ingen grund til at tro,

at samfundsudgifterne er mindre for en bil i københavnsom­

rådet.

For landbefolkningen kan afstandene til kulturgoder, under­

visning og sekundære arbejdssteder blive uoverkommelige, selv

om vi også på dette område vil kunne hjæ lpe med decentralise­

ring a f de traditionelle hovedstadsinstitutioner og med bedre tra­

fikbetjening. Men her må det erkendes, at vi kun i nogen grad

kan modvirke den kolossale indflytning fra land til by, som vi

oplever i disse år, og som vil fortsætte endnu i lang tid.*

Der findes intet statistisk materiale, der angiver befolkningens

samlede behov for at søge ny bolig på grund a f trafik- og a f­

standsproblemer, og selv om en del a f disse må være medregnet

i gruppen a f trangtboende under punkt B, er det vel ikke over­

drevet at regne med, at der findes hundredtusinde fam ilier, som

ønsker en anden bolig på grund a f afstands- og trafikproblemer.

234