232 / 273
forestillingsevne og omstillingsevne, menneskets tilknytning
til møbler og ting (affektionsværdi).
Meget a f det, som her er nævnt, burde tages op til behandling
i forbindelse med en lovgivning, der tilstræber en bedre og mere
retfærdig fordeling a f de større og mindre lejligheder i forhold
til familiernes størrelse og den økonomiske formåen. P å mange
a f de nævnte områder kan der naturligvis ikke lovgives, men her
måtte så rådgivning og anden hjæ lp træde i stedet.
Man kan få et lille begreb om bolignødens karakter og om
fang ved at studere de problemer, der hænger sammen med be
folkningens ønsker om selvstændig bolig eller en anden bolig
end den de har. Der synes at være 5 alvorlige grunde til at folk
søger bolig:
A . fordi de ingen bolig har
B.
fordi de bor for trangt
G. fordi boligen ikke ligger detrette sted
D. fordi huslejen er for høj
E. fordi boligen har fe jl og mangler,eller
fordi den skal nedlægges
Je g v il i det følgende forsøge at belyse bolignødens karakter
og omfang ved at diskutere disse 5 problemer lidt nærmere:
A .
F l y t t e b e h o v f o r d i f o l k in g e n b o l i g h a r
De, der ingen bolig har, bor ikke på gaden. En del bor i det, som
myndighederne kalder
»ulovlig beboelse«,
d. v. s. i lokaler, der
ikke er godkendt til beboelse. Det kan være skure og havehuse,
sommerhuse, tidligere og nuværende butikslokaler, værksteder,
lagerrum, tagrum, kælderrum o. s. v. Nogle bor hos andre, men
ønsker egen bolig.
Blandt disse er der sikkert mange i de over
befolkede lejligheder, som je g allerede har omtalt, men måske
endnu flere i ikke overbefolkede lejligheder. F. eks. unge, der bor
hjemme, ældre, der bor hos børnene, indlogerede gifte og ugifte
par hos familier, venner og bekendte. Der er vel også mange
ældre mennesker, enlige eller par, der hellere vil bo i egen le j
230