228 / 273
for parcelhuse
0,20
for række- og kædehuse
0,25
for etagehuse
0,40-0,60
for blandet bebyggelse 0 ,50 -1,2 5
for ældre byområder
0,50-2,00
Ifølge godkendte bebyggelsesplaner for afgrænsede områder
kan tallene forøges med indtil 30 °/o.
B e f o l k n i n g s t æ t h e d
er et udtryk for, hvor mange mennesker
der bor i et bestemt område (antal beboere pr. hektar eller 10.000
m2). I Københavns ydre distrikter bor ca. 50 beboere pr. ha., i
nyere etagehuskvarterer 3—400, i Broernes saneringskvarterer
8-900 beboere, hvilket svarer til de tættest befolkede områder i
Paris.
B e b o e l s e s t æ t h e d
er et udtryk for, hvor mange beboere der le
ver i de enkelte lejligheder (antal beboere pr. rum excl. køkken).
Undertiden benyttes forholdet mellem antal beboere og le jlig
hedens rumindhold, m3.
O v e r b e f o l k n i n g
er efter de danske (utidssvarende) normer det
antal beboere ud over 2 pr. rum, der bor i en lejlighed, både
voksne og børn. Men en lejlighed er også overbefolket, hvis den
har mindre end 10 m3 luft pr. beboer.
E r s t a t n i n g s l e j l i g h e d e r
er nye boliger, som opføres med det
bestemte formal, at de benyttes til genhusning a f fam ilier, der
bliver husvilde ved en sanering. Ved tidligere saneringer har det
vist sig vanskeligt, selv med kraftige huslejetilskud, at overtale
folk fra saneringskvarterer til at flytte i de nye lejligheder, som
tilbydes dem. Senere undersøgelser viser dog, at de fleste gerne
v il flytte fra slumlejlighederne, blot de selv få r lov til at vælge
en anden bolig.
I 1923 skriver formanden for Københavns Grundejerforening,
senere kreditforeningsdirektør, Poul Rasmussen, om befolknin
gens »kunstige« behov for boliger:*
226