DenKroniskeBolignød

sig om efter en ny lejlighed og evt. flytte - for en sikkerheds

skyld. E jeren kan forstærke rygterne ved at fortælle, at han har

myndighedernes tilladelse eller i hvert fald deres tilsagn. (Så

danne påstande bør lejerne altid få skriftligt bekræftet eller a f

kræftet hos de kommunale myndigheder. Hertil kan de få hjælp

af den lokale lejerforening - ofte skal der rykkes for myndighe

dernes svar. Der kan let hengå 3-4 måneder, inden svaret ind

løber.)

Den lejer, der stadig ikke vil eller kan flytte, kan ejeren evt.

tilbyde en anden lejlighed, evt. en mere moderne, hvor lejeren

kan modtage huslejetilskud (hvorved skatteborgeren kommer til

at betale for spekulantens transaktioner).

Hvis alt stadig ikke nytter, kan ejeren forsøge at påvirke den

ene part a f husstanden (som regel den kvindelige). Her kræves

imidlertid specielle evner, som ikke enhver spekulant eller hans

håndlangere besidder. Et a f midlerne kan være tilbud om en

mindre erstatning ved fraflytning.

B liver lejeren stadig boende, kan ejeren sende opsigelsen til

afgørelse ved boligretten. A lene truslen herom er nok til at

skræmme de fleste ud a f lejligheden (mange står - heldigvis -

fremmed over for retsvæsenet, og har på fornemmelsen, at en

retssag er forbundet med en mængde besvær og omkostninger.

Heri har de ret, og desværre er den danske retspleje indrettet

således, at modparten sjældent dømmes til at betale sagens om

kostninger, selv om han taber sagen. Denne ordning skal for

hindre folk i at søge deres ret ved hjælp a f domstolene, som jo

er overbelastede med sager. (Som eksempel kan nævnes at en

lejer, der vinder en sag ved boligretten, let kan komme til at be

tale et par tusinde kr. for at få sin ret.)

Skulle enkelte lejere vise sig stædige og følge retssagen op,

kan ejeren enten lade sagen falde kort tid før, den skal frem ved

retten, eller han kan gennemføre søgsmålet. I det sidste tilfælde

har han flere muligheder for at føre modparten eller dommerne

bag lyset. E jeren kan f. eks. påstå i retten, at huset skal rives

ned, eller at det kræver så store istandsættelser, at ingen kan bo

i det, mens dette står på. Dette er svært at modbevise, bl. a. fordi

ejeren naturligvis har undgået at søge myndighedernes godken

221