219 / 273
8 .0 0 0
kr. pr. lejlighed. Det forekommer at være et meget beske
dent beløb. Men forklaringen kan være den, at de første år er
regnet som en forsøgsperiode, hvor det kun er muligt at sætte et
begrænset antal saneringer i gang. Når man betænker sanerings
arbejdernes komplicerede karakter, er det sikkert klogt at regne
med en langsom acceleration de første år. Blot må man så håbe,
at eventuelle ubrugte millioner de første år kan overføres fra det
ene finansår til det efterfølgende (henlægning i saneringsfond).
Hvor stor en statsstøtte vil der kræves til sanering af
5 .0 0 0
lejligheder om året? Det er uhyre svært at skønne over, inden
der foreligger et rimeligt antal repræsentative prøvesager. Jeg
vil alligevel forsøge en primitiv beregning, der måske kan give
en fornemmelse af størrelsen af statsstøtten i relation til de an
slåede
5 .0 0 0
saneringslejligheder:
Omsætter vi statsstøtten til det beløb, der skal ydes ejerne ved
en eventuel ekspropriation af ejendommene, og sætter vi dette
beløb til gennemsnitlig
3 0 .0 0 0
kr. pr. lejlighed, bliver det totale
beløb
3 0 .0 0 0
kr. gange
5 .0 0 0
=
150
millioner. Fradrager vi et
beløb pr. lejlighed på ca.
5 .0 0 0
kr., stammende fra ejendom
mens (grundens) værdistigning efter saneringen, reduceres den
beregnede statsstøtte til ialt
125
millioner eller ca.
2 5 .0 0 0
kr. pr.
lejlighed. Efter disse beregninger, der forudsætter en ajourført
sanering senest
1 9 8 4
, skulle statsstøtten til sanering være tre
gange så høj som det nuværende beløb på finansloven. Men jeg
indrømmer, at det ville være interessant at få dette tal korrigeret
ifølge de beregninger, der må være gjort i boligministeriet.
Tidsfaktoren ved saneringen spiller ind på den måde, at en
samlet oversigt over saneringsarbejder i alle større byer skal
være fremsendt til godkendelse i boligministeriet senest
1
. okto
ber
1 9 7 2
. Det er nok meget tvivlsomt, om der i landet findes til
strækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at gennemføre alle
de omstændelige undersøgelser og beregninger, der går forud for
en saneringsplan. T il udarbejdelsen af de primære oversigtspla
ner og de senere detaljerede saneringsplaner kræves megen spe
cialviden, som kun enkelte projekteringsfirmaer sidder inde
med. Der synes i loven at være taget lidt højde for dette pro
blem, idet der årligt kan bevilges indtil to millioner kr. til forsk
217