214 / 273
Hvad er huslejen i det almennyttige boligbyggeri, der bygges
med statsstøtte? Prisen vil naturligvis være afhængig af mange
faktorer: byggeriets koncentration (høj eller lav bebyggelse),
grundens pris, finansieringsvilkårene, omfanget a f fællesanlæg
m. v. For en
4
-værelsers lejlighed på ca.
1 10
m
2
vil en husleje
mellem
1 .0 0 0
og
1 .2 0 0
kr. ikke være usædvanlig. Hertil kommer
1 0 0 -2 0 0
kr. pr. måned i varmebidrag og måske den samme ud
gift til kørsel mellem bolig og arbejdssted, altså i alt ca.
1 5 0 0
kr.
pr. måned for at bo. Har familien nu tre børn og en årlig ind
komst på ca.
2 4 .0 0 0
kr., vil huslejen de første
6
år kunne ned
sættes med
4—5 0 0
kr. pr. måned. Men en sådan familie skal trods
huslejetilskud altså bruge ca.
5 0
°/o af den skattepligtige ind
komst til boligudgifter, og efter
9
års forløb vil boligudgifterne
udgøre ca.
75
% af indkomsten, medmindre manden eller konen
forøger indtægterne. Dertil kommer efter
5
års forløb et årligt
afdrag på indskudet, en tiendedel af ca.
1 0 .0 0 0
kr. Ved en even
tuel fraflytning må der regnes med et tab på mindst
5 .0 0 0
kr. af
indskudet, idet lejligheden da, uanset sin tilstand, skal males,
tapetseres og repareres.
B
o l ig l o v e n e
i
pr a k sis
-
m y n d ig h e d e r n e s
a fm a g t
Jeg har omtalt nogle af de vigtigste bygge-, bolig- og lejelove.
Hvorledes fungerer de i praksis, hvorledes administreres de ude
i kommunerne? Skaffer lovene flere, bedre og billigere boliger,
beskytter lovene i tilstrækkelig grad den enkelte lejer, fjerner
lovene de saneringsmodne boliger? Inden jeg prøver at besvare
disse spørgsmål, et par ord om boligpolitik i al almindelighed:
Igennem
1 9 6 0
’erne steg boligproduktionen fra ca.
2 0 .0 0 0
til
ca.
4 5 .0 0 0
lejligheder pr. år. I
196 8
var investeringen i bolig
byggeri og vedligeholdelsesarbejder ca.
6
milliarder (incl. om
kostninger og finansieringsudgifter, men excl. grundudgifter og
kurstab). Beløbet udgjorde ca.
6
°/o af det samlede rådighedsbe
løb til forbrug og investering. Når vi nu véd, at vort underskud
på betalingsbalancen i
1 96 9
var ca.
3
milliarder (d. v. s.
3
mil
liarder forbrugsoverskud), er det let at forstå, hvor fristende det
må være for politikerne at spare disse
3
milliarder på det »upro
212